I følge tal fra Landbrug & Fødevarer udgør madspildet i påskeugen 279 mio. kr. Danskerne køber ind for 24 % mere i påskeugen sammenlignet med en gennemsnitlig uge i løbet af året. Og for hver gang, danskerne bruger 1.000 kr. på påskemad, ender der mad for 140 kr. i skraldespanden. Man kan nemt forestille sig, hvad 140 kr. kan gøre for en mindre velstillet familie i Danmark eller en familie i Afrika for den sags skyld.
LÆS OGSÅ: Gå i barndommen med hjemmelavet påskeæg
I år fylder forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad 10 år. Debatten og fokusset på madspild i Danmark er steget de seneste 10 år, men der synes fortsat behov for at kampen mod madspild forankrer sig hos forbrugerne - til hverdag såvel som til fest. Derfor har organisationen mod madspild stadig en stor opgave foran sig og lancerer nu en ny praktisk
guide til at undgå madspild i påsken.
Her følger et par fif:
• Undgå hamsterhjulet: Indsats mod madspild i påsken bør begynde i god tid. Sørg for at gøre plads til påskelækkerierne ved at spise jer igennem de gode rester og madoverskuddet i køleskabet og i fryseren, så der skabes plads til påskens mad. Mange danskere bruger i forvejen søndagen som "køleskabs-buffetdag" og holder én gang om måneden en "tøm fryseren" dag. Inden påske er det en god idé at afholde disse dage lidt oftere.
• Undgå hamsterfælden: Onsdagen før påske og lørdagen mellem langfredag og påskedag er som regel blandt de travleste dage for landets supermarkeder. Men man behøver ikke at hamstre al mad til påsken på én gang. Som følge af den liberaliserede lukkelov holder mindre supermarkeder (med en årlig omsætning på under 32,2 mio. kr.) åbent på helligdage. Derved behøver man ikke at købe hele forrådet før påske - og har så også færre poser at slæbe hjem.
• Hvor mange? I en tidligere Epinion-undersøgelse for Stop Spild Af Mad svarer hele 76 % af danskerne, at de har svært ved at beregne, hvor meget mad der skal laves til påskefrokosten. Undersøg i god tid, hvor mange der kommer til påskefrokosten, og hvem de er – og indtænk det i planlægningen. De yngre og de mere fysisk aktive medlemmer af familien spiser ofte mere end de ældre. Tommelfingerreglen for portionsstørrelser for gennemsnitlige voksne er ca. 500 gram mad til en frokost og ca. 700 gram til en middag - inklusiv brød. Er der seks gæster til påskefrokosten, behøver man ikke diske op med mad til ni. Køber man lidt mindre ind, får man også bedre råd til at købe fødevarer af bedre kvalitet.
• Mindre størrelser fade og tallerkener: Jo større tallerkenen er, desto mere fylder vi mennesker typisk tallerkenen op med mad. Lidt mindre størrelse fade og tallerkener på påskefrokostbordet medvirker til, at man ikke ender med at overfylde sin påsketallerken og kun får spist halvdelen.
• Opdel maden, inden den gemmes: For at madrester bedre kan gemmes, bør man vente med at sammenblande enkeltdelene i hver ret til lige før servering. Så er det nemmere at anvende dem i retter dagen efter.
Eksempelvis salat for sig, dressing for sig, kartofler for sig, mm. Derved bliver det nemmere at genbruge resterne. Husk at få resterne hurtigt på køl.
• Rester skal ikke skubbes frem i tiden: Det er ikke nok at gemme madresterne efter påskefrokosten. Man bør med det samme sikre sig en plan med dem. Hvis man har en "jeg gemmer rester, så jeg nok kan bruge dem i morgen" indstilling, bliver i morgen hurtigt til i overmorgen, og til sidst ender resterne alligevel i skraldespanden. Hav allerede en plan med dine madrester i det øjeblik, du sætter dem i køleskabet. Hvis du eksempelvis beslutter dig for, at dine marinerede sild skal drænes, skæres ud i små tern og bruges i en god sildesalat med mayonnaise eller surmælksdressing, har du en plan for dine rester og
har skabt et større incitament til at bruge dem.
LÆS OGSÅ: Bagte kartofler
Der er ikke tale om et internt madpoliti. At undgå madspild handler nemlig ikke om, hvad man gør forkert - det handler om, hvad man kan gøre lidt bedre. Lidt har også ret – især her.
