Du har nok opdaget, hvordan rødvin kan give dig blå tænder, men vidste du, at det faktisk også kan give sunde mund og tænder?
Det påstår i hvert fald en gruppe forskere fra Spanien, der har undersøgt en række sundhedsmæssige fordele, som gemmer sig i rødvin. Det skriver engelske Independent.
Som en del af deres forskning, undersøgte de spanske forskere fra the Spanish National Research Council i Madrid store mængder polyfenoler (gruppe af antioxidanter), der især findes mange af i rødvin.
Læs også: Depression
Ud fra rødvinens polyfenoler fandt man frem til, at disse antioxidanter kan hjælpe mund og tænder mod bakterier, der sætter sig i mundens gummer og med tiden giver plak og huller i tænderne.
Forskerne undersøgte to forskellige slags polyfenoler i rødvinen for at blive klogere på deres sundhedsmæssige fordele. Disse polyfenoler findes i øvrigt også i almindelig kaffe.
Begge typer polyfenoler vise sig at være sunde for menneskers mundhygiejne, og studiet er siden blevet publiceret i the Journal of Agricultural and Food Chemistry.
Det opsigtsvækkende studie, der sikkert falder i rigtig god jord hos de fleste rødvins-elskere, får dog forskerne bag til at fastslå, at rødvin ikke bør bruges som tand- eller mundhygiejnemiddel eller som et substitut til tandpasta.
Læs også: Hunde
Det skyldes først og fremmest, at et overforbrug af rødvin kan være sundhedsskadeligt, men også at det muligvis ikke har den ønskede effekt, hvis du forsøger at gurgle mund i Cabernet Sauvignon eller smøre lidt Merlot på tandbørsten.
Den mængde polyfenoler, der blev undersøgt i studiet, er nemlig noget højere end den mængde, der findes i almindelig rødvin.
I stedet peger forskerne på, at de gavnlige antioxidanter i rødvin kan indtages som et forebyggende middel mod dårlig mundhygiejne.