Guide: Sådan kan du bruge din påskeferie

Udgivet i Livsstil
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
En fisketur er en god måde at tilbringe lidt fritid sammen med familien. En fisketur er en god måde at tilbringe lidt fritid sammen med familien.

GOD FRITID MED FAMILIEN: Påskeferien er lige om hjørnet, og det giver mulighed for at nå alle de ting, du normalt ikke når i den travle hverdag.

Meget bliver nemlig nedprioriteret, så snart arbejdsugen begynder, og der er derfor sikkert et hav af ting, du ønsker at få nået, så snart din ferie starter.

Her kommer noget inspiration til, hvad du kan få gjort i påskedagene.

Nyd den danske natur

Forårets ankomst betyder oftest, at det lunere vejr er på vej. Men en gåtur i skoven er der ikke altid tid til, når først man er sent hjemme fra arbejde til dagligt. Heldigvis kan du få prioriteret den friske luft og nyde den danske natur, så snart påskeferien har meldt sin ankomst.

Er en gåtur ikke nok, kan det i stedet være, du skal give dig i kast med en af de klassiske vandreture, du kan finde rundt omkring i Danmark. Der er masser af muligheder alt efter hvilke egne af Danmark, du gerne vil opleve – og samtidigt er længderne på turene også meget forskellige, så der burde være en vandretur, der passer til netop dig og dine behov. Nu er der ikke ligeffrem stejle bjerge i Danmark, så selv de uerfarne burde kunne begive sig ud på sådan en tur.

Gør noget godt for ungerne

Påskeferien kan også være et oplagt tidspunkt at hygge med ungerne og gøre noget godt for dem. Det kan være, I skal en tur i tivoli, opleve de sjove rutsjebaner, få en tur i radiobilerne og prøve jeres held i diverse boder.

Måske skal børnene i stedet forkæles med nyt udstyr til deres PlayStation eller et par Air Max, hvis fodtøjet skal opgraderes. Efter jeres shoppingtur kan I passende tage ud og spise en hyggelig frokost sammen.

Det kan også være, en sejltur vil være skønt for at komme hinanden lidt ved og samtidigt nyde det fine forårsvejr. Her er påskeferien et oplagt tidspunkt at få noget frisk luft og komme ud på vandet. I kan samtidigt medbringe jeres egen picnic, så I kan stoppe undervejs og nyde lidt mad.

Det kan være alt fra havnerundfarten, kano, kajak til noget helt fjerde, som I vælger at prøve. Sådan en sejltur vil helt sikkert sætte et smil på alles læber.

Få ordnet de praktiske ting

De praktiske ting bliver også ofte nedprioriteret. Men der er god grund til at få disse overstået, da det er noget, der går og nager i baghovedet.

Så skal du eksempelvis til barnedåb ugen efter, så få gaven købt med det samme. Du kan nemt gå online og finde babytøj fra eksempelvis Katvig, og så er det overstået på ingen tid. Det kan i stedet også være huslige projekter, som du længe har tænkt over at få ordnet – måske er det rækværket, der trænger til en tur med malerpenslen. Så få malingen købt med det samme og pift rækværket op.

Nemt er det konstant at udskyde de praktiske ting, så det ender med, at du sidder presset til sidst og skal ordne det hele i sidste moment. Meget nemmere er det at tage problemerne løbende, som de kommer, og ikke udskyde disse projekter.

Hurtigt kan du få fjernet nogle af de ting, der er på din to-do liste. Det vil give dig mere overskud, når du ikke skal tænke på det i løbet af din hverdag – det kan nemlig være et større irritationsmoment, end du lige går og tror.

Spis godt og forkæl dig selv

Det kan være svært at få tid til lækker mad i den travle hverdag. Måske er det netop i påskeferien, at du skal prøve den lækre, avancerede ret, du læste om for nogle uger siden.

At spise godt og forkæle sig selv betyder dog ikke en fin tre-retters menu for alle. For nogle kan det være det komplet modsatte. Det kan være, at ferien er det tidspunkt, hvor du tillader dig selv at hente noget lækkert og nemt takeaway.

Med en hurtigt søgning på "takeaway Horsens" eller den by, du er bosat i, kan du hurtigt få leveret skøn mad uden at skulle bruge timer på at kokkerere i køkkenet. God påskeferie.

spart

Senest ændret Tirsdag, 24 juli 2018 14:35

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.