Gæster, der løber ind og ud for at fyre nytårsraketter af. Travlhed og larm. Brølet af GODT NYTÅR!Hundene kan ikke klare det. Det ved mange hundeejere godt, men samtidig vil vi gerne fejre nytåret, og det håb, et nytår bringer med sig.
Det kan faktisk lade sig gøre at dæmpe hundenes utryghed og angst med de såkaldte tryghedsskabende feromoner, og salget af disse er da også steget 15 procent bare i forhold til sidste år.
LÆS OGSÅ: Hunde og katte kan blive køresyge
Tryghed på flaske
Således sælger man hos en af landets største leverandør af lægemidler til dyr fire gange så mange produkter, der indeholder trygheds feromoner til hunde, i december.
– Vi har haft rigtig travlt i november og december, og salget er 15 procent højere end sidste år. Årsagen til stigningen i salget er, at danskerne er blevet mere bevidste om, at deres kæledyr kan være stressede og bange i løbet af julen og nytåret, forklarer dyrlæge Lisbeth Jørgensen fra Ceva Animal Health.
Hunde og kattes behov
I den travle december måned med både jul og nytår, er der ifølge Karina Baltzer, veterinærsygeplejerske med speciale i hunde- og katteadfærd hos Køge Bugt Dyreklinik, ekstremt vigtigt, at man fastholder dyrenes rutiner.
Når hunden eller katten begynder at opføre sig anderledes, så skal man være på vagt.
– Det er vigtigt at give den tryghed gennem dit nærvær. Hvis den gerne vil være tæt på dig, skal den have lov til det. Men det er samtidig vigtigt ikke at bekræfte hunden i, at der er noget at være bange for. Man skal bare sidde neutralt og nusse den stille og roligt, forklarer Karina Baltzer.
Feromoner og tryghed
De lidt "mystiske" feromoner efterligner faktisk dyrenes egne signalstoffer for ro og tryghed.
Især dyrenes første nytår er det vigtigt at tage hånd om ifølge Karina Baltzer. Den kan nemlig give hunden eller katten traumer, der er svære at rette op sidenhen.
Godt nytår til dyr og mennesker handler således om at tage nogle fornuftige forholdsregler før selve aftenen.