Over en lang årrække har AQUA Akvarium & Dyrepark støttet op om Randers Kommunes bekæmpelse af signalkrebsen i Alling Å på Djursland.
De mange tusindvis af krebs, der hver eneste måned fanges i åen indleveres således til AQUA.
Krebs som foder
De mange signalkrebs bruges som foder for AQUAs mange dyr, så de på den måde gør en smule gavn.
Krebsene indfanges af frivillige, der koordineres af Knud Erik Vindum på vegne af Randers kommune.
Koordinatoren har desuden lavet en udbredelsesundersøgelse af den invasive art, og det har betydet, at der nu investeres i endnu flere fiskeredskaber - såkaldte krebsetejner - for at bekæmpe signalkrebsen.
Krebsen breder sig
I alt 150 krebsetejner bekæmper nu signalkrebsen over otte kilometer å, men alligevel breder krebsene sig ned ad åen.
- Der er nu også indfanget krebs ved Allingåbro, der ligger tæt på Grund Fjord, hvor Alling Å løber ud. Herfra er der kun omkring to kilometer til Gudenåen, fortæller Knud Erik Vindum.
Det har indtil nu været muligt at bekæmpe krebsene, da de har været isoleret til Alling Å.
Signalkrebs truer Gudenåen
Hvis signalkrebsene imidlertid først bevæger sig ind i Gudenåens store forgrenede net, så vil det blive næsten umuligt og i hvert fald meget omkostningsfuldt at indfange og bekæmpe dem.
Zoolog Morten Vissing fra AQUA er ikke i tvivl om alvoren i signalkrebsenes vej mod Gudenåen:
- Signalkrebsen kan betyde den visse død for mange af Gudenåens oprindelige arter.
AQUA har i år fået indleveret bekymrende mange signalkrebs - ja, nogle gange flere tusinde om ugen.
- Det virker som om, at jo flere midler, der sættes af til bekæmpelsen, jo flere krebs fanges der. Problemet er derfor nok større end hidtil antaget og bør prioriteres højere, hvis man skal undgå katastrofen – at de invaderer Gudenåen, siger Morten Vissing.
Altædende signalkrebs
Signalkrebsene er næste altædende. De tager for sig af muslinger, snegler og andre bløddyr, men også fiskerogn, planter, vandinsekter og fiskeyngel.
Hvis signalkrebsen bliver talrig, bliver den næsten altdominerende.
- Gudenåen er i forvejen plaget af en anden invasiv art, vandremuslingen, der her optræder i meget store mængder. Konsekvenserne for de to invasive arters indflydelse på Gudenåens økosystem er umuligt at forudsige, men det vil uden tvivl betyde den visse død for mange af de oprindelige arter, siger Morten Vissing.
Han mener, at det kræver langt flere midler fra Miljøministeriet og mere politisk opmærksomhed, hvis problemet med invasive arter skal løses. Samtidig skal kommunerne samarbejde bedre om bekæmpelsen:
- Lige nu udføres arbejdet af frivillige og små beløb til udstyr. De frivillige aflønnes i de signalkrebs de fanger, men flere falder fra, når de først opdager, hvor stort et arbejde det er og hvor hårdt det kan være at tømme de mange krebsetejner.
I efterårsferien vil der være ekstra fokus på signalkrebsen på AQUA, og gæster vil have mulighed for at se oddere, vildsvin og vaskebjørne blive fodret med signalkrebs.
KORT OM SIGNALKREBSEN:
• Signalkrebsen stammer oprindeligt fra Nordamerika. I 1960'erne blev den indført til Danmark som supplement til den danske krebseavl. Herfra har den fundet vej ud i naturen, hvor den nu nogle steder er dominerende.
• Hunnen lægger mellem 200-400 æg om efteråret. Hunnen bærer æggene, der klækker i det tidlige forår. Efter to til tre år er ungerne kønsmodne, og de kan blive ved til de er 20 år gamle.
• Signalkrebsen er næsten altædende.
• Den indførte signalkrebs er naturlig bærer af den frygtede svampesygdom krebsepest, der er dødelig for de oprindelige danske krebsdyr.
