De fleste har efterhånden hørt om droner, og pressen er blevet opmærksom på de små flyvende tingester. Samtidig er de forskellige typer på markedet blevet meget avancerede.
Kort fortalt, så er en drone et lille, fjernstyret flyvende fartøj. En drone kan sammenlignes med en fjernstyret helikopter. Men en drone har typisk mellem 4 og 8 propeller, hvilket gør den meget mere manøvredygtig. Samtidig kan den bære langt mere vægt.
Droner på arbejde
Droner findes som små legetøjsmodeller, hobbymodeller og de professionelle modeller, der brugs til brandbekæmpelse og af vagtfirmer.
Når man anskaffer sig en drone, så glæder man sig over flyveevnen. Når den første eufori er aftaget, vil de fleste anvende dronen til luftfoto og -video. Langt de fleste droner har nemlig indbygget kamera eller mulighed for montering af et kamera som action-kameraet Go Pro.
YouTube bliver for tiden oversvømmet med fantastiske videoer, der viser verden set fra oven.
Droner bliver dagligdag
Det er ingen tvivl om, at vi ligeså godt kan vænne os til dronerne og glæde os over de mange fordele, de giver os.
Medierne har imidlertid fokuseret meget på de negative sider, hvor folk har brudt reglerne for civil luftfart.
For gadget-interesserede danskere er det imidlertid nok ikke lysten til at bryde regler, der driver dem - men glæden ved at se verden i et nyt perspektiv. 2015 tegner til at blive det år, hvor denne hobby for alvor slår igennem.