Vasaløbet er for alle

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Vasaløbet er for alle sportsglade danskere. Vasaløbet er for alle sportsglade danskere. FOTOS: Tuana Aziz / Billingen

REJS EFTER EN STOR SPORTSOPLEVELSE: For sportsgade danskere er det store langrendsløb, Vasaløbet, noget at se frem til. Man behøver dog ikke at tilbagelægge alle 90 kilometer på ski for at deltage. Man kan i stedet gennemføre en af Vasaløbets kortere distancer eller stille op som en gruppe.


Det traditionsrige Vasaløb har siden 1922 været en del af Sveriges sportskalender, og det er gennem årene blevet ganske populært blandt danskerne – særligt de seneste 10 år. Det er verdens ældste, hårdeste og længste langredsløb, og på nuværende tidspunkt har over 100 danskere allerede tilmeldt sig Vasaløbet den 4. marts.
Vasaløbet er dog ikke kun for danskere, som synes ekstremsport er sjovt. Nye Vasaløb-varianter åbner nemlig op for, at alle sportsglade danskere kan deltage i løbet.

LÆS OGSÅ: Både alpint og langrend skiløb

Kortere distancer: Stafetløb og kvindeløb

"Stafettvasan", som er Vasaløbets stafetvariant, synes især at være blevet et tilløbsstykke. På nuværende tidspunkt er 12.000 skiløbere tilmeldt, hvilket ligeledes gør det til verdens største stafetskiløb.

"Tjejvasan" i februar er kvindevarianten af Vasaløbet, og er, som navnet antyder, kun for kvinder. Man løber 30 kilometer mellem Oxberg og Mora, og præcis ligesom i Vasaløbet løber eliteløbere og mere almindelige motionister side om side.

Vær i form inden deltagelseBillingen IMG 2090-redigerad2

Selvom man ikke behøver at løbe alle 90 kilometer for at gennemføre Vasaløbet, er det ekstremt vigtigt, at man er fysisk klar inden strabadserne. Sverige tilbyder en række Vasaløbs-certificerede træningscentre, hvor forberedelsen kan finde sted – noget, mange danskere allerede gør.

"Vi har gennem de seneste 10 år set en dansk stigning i deltagerantallet til Vasaløbet, og det er herligt. Forud for selve Vasaløbet er det imidlertid vigtigt, at man forbereder sig grundigt, da 90 kilometer på ski er en mundfuld. Det kan anbefales at finde form, teknik og gode råd, f.eks. på et af de Vasaløbs-certificerede anlæg i Sverige, og her kan både Ulricehamn og Billingen, som ligger i Danmarks baghave, nævnes som oplagte muligheder", siger Kenneth Bøggild fra Danmarks Skiforbund.

Der er mange krav for at blive udnævnt til officielt Vasaløbs-center, men det er også vigtigt, at Vasaløbs-deltagerne kan få den rette uddannelse før løbet. Skisportsstedet skal tilbyde ekspertvejledning i sund kost og langrendsteknik, og herudover skal indkvarteringsforholdene holde en god standard. Konstant optimerede træningsfaciliteter og snesystemer er også krav. Det officielle Vasaløbs-stempel er skiløberens garanti for gode træningsforhold, som de skal være på et Vasaløbs-center.

Eksempler på træningscentre til Vasaløbet:

Billingen: Træn der, hvor Marcus Hellner startede

4 timer nord for Malmø ligger skisportsstedet Billingen, som udover lækkert skiløb til ganske almindelige motionister er udnævnt til at være Vasaløbs-center med kilometervis af skiløjper, slalombakke og skøjtebane under åben himmel. Her findes 40 kilometer præparerede skiløjper, hvoraf 4 kilometer er oplyste spor af kunstsne. OL-vinderen Marcus Hellner kommer fra Skövde-egnen og har startet sin karriere på Billingebakken. Billingebakken byder på samme klima som i det sydlige Dalarna, så der er sne her, selv når den tør i Skövde centrum.

Torsby: Stå på ski under jorden

Torsby Skidtunnel & Sportcenter er et komplet træningsmekka, hvor man nyder godt af en herlig indkvartering, spiser godt og kan variere træningen til Vasaløbet i den nye skitunnel, med jogging, gode forhold for rulleskøjteløbere og cykelstier. Skitunnelen tilbyder nybegyndere, motionister og eliteløbere et sne-sikkert skiløb i et konstant koldt klima. Med godt præparerede løjper, både ude og inde, er det muligt at træne uhyre effektivt. Her får man også undervisning til sin træning, hvis behovet er der, og kan teste sin fysiske tilstand. Stedet udmærker sig ved, at der tages udgangspunkt i den enkeltes behov uanset niveau og kvalifikationer. Lige nord for Torsby ligger et moderne fitnesscenter med status som officielt Vasaløbs-center og er samtidig det officielle hotel for det svenske langrendslandshold og skicrosslandshold.

Senest ændret Torsdag, 12 juli 2018 16:34

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.