Vi tog derfor med DFDS-skibet fra København til Oslo et par dage efter juleaften og nød ikke at skulle køre hele turen til skisportsstedet, selvom det nu fint lader sig gøre fra København. Vi var tre familier afsted, den yngste deltager med kun tre vintre på bagen. Hendes mor var ovenikøbet højgravid, så de var glade for at slippe for at sidde længe og lettere fastklemt i en bil. Efter en hyggelig nat på havet kørte vi de sidste knapt fire timer fra Oslo til Lindvallen i Sälen, hvor vi blev mødt af en nedgående sol, et smukt orange lys over den hvide sne og sorte stammer, der sagde godnat. Et betagende vue.
LÆS OGSÅ: Skiferie med og uden ski
En enorm træhytte ventede på os i tre etager og med sauna. Den ene familie tog kælderetagen, den anden grundplanet, og familien med de største børn, os selv, fik en form for en stor hems øverst oppe. Indkøb blev gjort, og vi flyttede ind i den skønne hytte, hvor der var plads til alle, og med kun et par minutters gang til liften. Her kunne både de kollektive gøremål over kødgryderne og brætspillene lade sig gøre men i ligeså høj grad de individuelle hyggeting med en god bog eller andet. Hjemmefra havde vi bestilt hummer og oksemørbrad i det lokale supermarked – lækkerier, vi uden problemer kunne hente en dag før nytårsaften. Så fik vi den mad, vi havde mest lyst til, og var fri for at stå i lange køer.
Skiløb med masser af 'fika'
Skiløbet var skønt, og både store og små kunne være med i det varierede pisteterræn. Svenskernes fika-tradition tog vi helhjertet til os – allerede ved formiddagstid efter et par gode gennemløb på pisterne satte vi os komfortabelt til rette øverst på fjeldet i en af de hyggelige bjælkehytter med ild i pejsen og de lækreste kager, så langt øjet rakte. Dejligt for alle, at skiløbet ikke bliver unødigt ambitiøst, men at alle niveauer kan få ben og åndedræt til at følge med.
Sidste dag i smukke Sälen blev fejret på snescooter med børnene i pulk bagpå godt pakket ind bag plastic. En smuk dag med masser af sne oppe på fjeldet, hvor vi tog livtag med den store maskine, den uforudsigelige natur, sneen og angsten for at miste de andre af syne. Panikken ramte øverst på højfjeldet, da sne og himmel gik i et, og de øvrige scootere forsvandt. Efter at have stået nogle minutter og spejdet efter nogen eller noget, signalerede vores instruktør med lys og viftende arme i disen og fik os ind på den rette rute. Skønt, at der kort efter var gjort klar til os i en minimal træhytte oppe i terrænet, hvor vi fik en glohed kop the og en hyggesnak med de andre. Vi kommer klart igen!
