Gode alternativer til Egypten-rejsen

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Spies har gode alternativer til deres gæster. Spies har gode alternativer til deres gæster. Foto: Spies Rejser.

AFLYSNINGER: Som andre rejseselskaber har Spies måttet aflyse mange rejser frem til nytår til det uroplagede Egypten.

For Spies drejer det sig om cirka 7.000 ferierejse. Men flyene fra Billund og København står ikke stille, i stedet flyver de nu til De Kanariske Øer.

- Den store fordel ved De Kanariske Øer er, at de byder på masser af sol og ligger i nogenlunde samme flyveafstand som Egypten. Derfor er de velegnede til ferierejser på otte dage. Denne rejselængde har 85 pricebt af alle efterårets rejser, siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

I Spies har man undersøgt, hvilke rejsemål også bestiller som erstatning for deres aflyste Egypten-rejser.

"Hitlisten" ser således ud:
1. Cypern (22 pct.)
2. Gran Canaria (20 pct.)
3. Tenerife (16 pct.)
4. Antalya (12 pct.)
5. Fuerteventura (8 pct.)
6. Andre rejsemål (22 pct.)

- Cypern og Tyrkiet er aktuelle som rejsemål frem til skolernes efterårsferie. Når det her bliver koldere omkring Middelhavet, flyttes feriestrømmen til mere solsikre vinterdestinationer som De Kanariske Øer, Gambia, Madeira, Fjernøsten med Thailand og Caribien med f.eks. Aruba, Punta Cana og Mexico, siger Torben Andersen fra Spies.

Omkring 70 procent af alle vinterens charterrejser går dog til De Kanariske Øer med Gran Canaria som den mest populære ø – efterfulgt af Tenerife.

 

Senest ændret Torsdag, 12 juli 2018 16:18

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.