Spies åbner endnu et hotel for voksne

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Der er rift om voksenhotellerne. Der er rift om voksenhotellerne. Foto: Spies Rejser.

TREND: Danskernes interesse for at holde ferie på hoteller uden børn vokser eksplosivt.

 

For fem år siden åbnede Spies det første hotel i Sunprime Hotels-kæden. Til vinter slår man dørene op til det trettende voksenhotel. Allerede nu har Spies booket 45 pct. flere Sunprime-rejser til vintersæsonen 2013/2014 end på samme tidspunkt i fjor. Hver tiende Spies-gæst vil holde børnefri ferie til vinter.

Spies' nyeste skud på stammen hedder Sunprime Ananda Suites i Playa del Inglés på populære Gran Canaria. Her råder man i forvejen over to voksenhoteller, nemlig Sunprime Riviera Beach i Playa del Cura og Sunprime Atlantic View i Playa del Inglés – begge med en aldersgrænse på 16 år. Sunprime Ananda Suites er nyrenoveret og ligger perfekt tæt på både strand og shoppingmuligheder.

- Det er voksne i alle aldersgrupper, der har taget Sunprime-konceptet til sig. Også helt unge par, der normalt ville holde ferie i mere livlige omgivelser, men som på Sunprime får tid til at nyde hinanden og den afslappede stemning, siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Som på de øvrige Sunprime-hoteller tilbyder Sunprime Ananda Suites holdtræning under ledelse af SATS-uddannede instruktører samt spa. Hotelkæden har også eget restaurantkoncept, Prime Kitchen. Suiterne er stilrent indrettet efter skandinavisk smag og krav til komfort. Der er gratis WiFi og Easy Travel, der betyder, at gæsterne kan tjekke ind til hjemrejseflyet i hotellets reception, og at de køres direkte til og fra lufthavnen.

De 13 Sunprime Hotels er fordelt med tre på Gran Canaria, tre i Tyrkiet, to på Mallorca samt et på henholdsvis Phuket, Tenerife, Rhodos, Kreta og Cypern.

Priseksempel: En uge på det firestjernede Sunprime Ananda Suites på Gran Canaria med afrejse den 11. december 2013 fra København med ophold i en Prime Suite: 3.799 kr. pr. person.

Senest ændret Torsdag, 12 juli 2018 16:19

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.