Til lyden af musik lige fra jazz til pop går jeg en tur i formiddagssolen i det levende havnemiljø i Cape Town. Her røber sprogenes mangfoldighed gæsternes nationalitet. Her møder du folk fra hele verden. Alle hygger sig på en afslappende måde på de mange caféer og restauranter, der ligger som perler på en snor langs molerne, hvor butikker og kiosker byder turisterne indenfor for at sælge nogle af deres produkter. Området med de mange turister, måger og andre søfugle, der næsten er en plage, kaldes Victoria og Alberts havnefront opkaldt efter den engelske dronning Victoria og hendes mand. Stedet er som nævnt karakteriseret af masser af skønne restauranter, et kæmpe butikscenter, kunstgallerier, samt et stort marked med sydafrikansk kunst og brugskunst i Water Shed, hvor du møder arbejdende kunsthåndværkere. Her er keramikere, guldsmede, designere, kunstmalere med flere i fuld gang med deres kunst.
LÆS OGSÅ: På tur blandt diamanter
Fire nobelprismodtagere
I området mødte jeg flere musikere og dansegrupper fra blandt andet byens townships, som kommer her for at vise deres kunnen og tjene lidt penge. Jazzmusik er meget populært. Tæt ved ses byens store pariserhjul. Byen har også et akvarie og ved en lille plads nær en af molerne, står der fire statuer af de sydafrikanere, som hidtil har modtaget Nobels Fredspris; nemlig Albert John Lutuli, Desmond Mpilo Tutu, Frederik Willem de Klerk og Nelson Mandela. Tidligere på min bytur i den skønne by er jeg kørt forbi statuen af den portugisiske opdagelsesrejsende Bartholomeu Dias, som var den første europæer, der rundede Kaphalvøen tilbage i 1487-88.
Slaverne - en skamplet
Det er svært at løsrive sig fra det pulveriserende liv på havnefronten, men efter nogen tid begav jeg mig til fods op imod byens centrum. Det første besøg gjaldt Slave Lodge. Her blev der tidligere anbragt op mod 1000 slaver under kummerlige og uhumske forhold, hvor op til 20 procent døde årligt. Slaverne var ikke sorte men derimod hentet i blandt andet i Malaysia og Indonesien. Slave Lodge er i dag kulturhistorisk museum. Herfra gik turen videre til St. Georg Cathedral bygget i 1834, som viser en hollandsk Ostindisk Companys have, hvor der blev dyrket grøntsager dels til de gæstende søfarere, dels til eget forbrug i kolonien. Lige overfor haven liger byens parlament bygget i 1885 af arkitekt Charles Freeman. Senere er parlamentet udbygget. I dag huser det landets lovgivende forsamling med nationalforsamlingen og 400 pladser samt et nationalråd, en slags overhus med 10 repræsentanter fra hver provins. Den administrative ledelse af Sydafrika med ministre og præsident holder til i Union Building i Pretoria cirka 1500 km mod nordøst, mens den dømmende magt med højesteret holder til i Blomenfontein cirka midt i landet.
Bydelen Bo-Kaap med pastelvarede huse
Ikke så langt fra parlamentet ligger bydelen Bo-Kaap, der ligger på skråningerne neden for Signal Hill. Her bor Cape Towns malaysiske muslimske befolkning, og alle de meget forskellige huse er karakteriseret af deres pastelfarvede vægge. Her ligger også enkelte moskeer. Beboerne er for manges vedkommende efterkommere af de slaver, som blev hentet til Cape Town i kolonitiden. Mod nordøst bag byen rejser Taffelbjerget sig omkring 1000 meter mod den blå himmel. Den flade top har længe lokket mig. Fra svævebanestationen går det næsten 900 m op i frit svæv. Kabinen tager op til 60 mennesker ad gangen, og det tager cirka 6 minutter at komme op. Som en særlig service for gæsterne roterer platformen, mens vi svæver mod toppen. Så får alle lige muligheder for at nyde udsigten imod alle verdenshjørner. Navnet Taffelbjerget skyldes, at hele toppen af bjerget på en strækning på cirka 3 kilometer er fladt som et bord, og her kan holdes taffel. Det sker dog, at skyer indhyller toppen, og så siger indbyggerne i byen, at nu er der lagt dug på bordet.
LÆS OGSÅ: Besøg i Cullinan-minen i Sydafrika
Der er er en storslået udsigt her fra Taffelbjergets flade top, hvor jeg i eftermiddagssolen kan se langt, ikke mindst mod syd mod Kap Det Gode Håb. Millionbyen ligger dybt under mig med Atlanterhavet i baggrunden. Cape Town er Sydafrikas næststørste by og kaldes "Moderbyen". Cirka 11 km ude i bugten ligger øen Robben Island, hvor Sydafrikas første sorte præsident, Nelson Mandela sad fængslet i 18 år ud af de 27 år, som apartheid-regimet idømte ham i 1962.
Se mere på:
www.africanspirit.dk
