Jo nærmere jeg kommer det store tårn på cirka 60 meter i højden, jo voldsommere bliver larmen. I tårnet bringer fire elevatorer hele tiden store klippestykker op fra 700 meters dybde. Jeg er på besøg i Cullinan Diamantminen, hvor de store grå, brune og sorte kul-klippestykker fra diamantåren kommer op fra dybet og på store løbebånd bliver sendt videre til knusemaskinerne, hvor der benyttes masser af vand til at få diamanterne skilt fra det bløde stenmateriale. I et gammelt vulkankrater havde nogle beboere fundet diamantspor i et klippestykke i 1904 i et område cirka 80 km øst for Sydafrikas hovedstad Pretoria. Fundet fik en række udenlandske investorer fra Holland, England og USA til at investere i et mineanlæg, hvorpå de grundlagde Premier Diamond Mining Company. Man begyndte at bryde klippeoverfladen og arbejdede sig efterhånden længere og længere ned i det åbne brud.
LÆS OGSÅ: Ferie i Afrika skal være for alle
Kun 20 gram pr. 400 tons
Der udvindes cirka 20 gram diamanter fra 400 tons klippestykker. Af disse 20 gram er 20 procent ædeldiamanter til smykkefremstilling, mens de resterende 80 procent bruges til industrielle diamanter. Dagligt bringer elevatorer omkring 11.000 tons klippemateriale op fra undergrunden i elevatorer, der medbringer 8 tons ad gangen. Når den omfattende knuse -og renseproces er afsluttet, transporteres reststoffet på lange transportbånd flere kilometer ud i terrænet, hvor det dumpes som et gråligt pulver. Det er blødt og fugtigt og har ingen værdi. I dag er der lige ved siden af det store elevatortårn et hul i jorden på cirka 70 meters dybde, 400 meter bredt og cirka 500 meter langt.
Diamant på 621.2 gram
De, der investerede i 1904, troede på, at eventyret fandtes her, og det gik hurtigt i opfyldelse. Den 26. januar 1905 fandt minearbejder Thomas Evan Powell en stor klump granit, som viste sig at indeholde verdens største diamant fundet indtil da. Diamanten vejede, efter at den var gjort ren 621.2 gram. Overfladechef i minen Wells tog diamanten med på selskabets laboratorium og lod en diamantekspert ved navn William Crookes lave en analyse af den. Undersøgelsen viste, at der var tale om en diamantkarat på 3.106. Stenen blev straks opkaldt efter Thomas Cullinan, den ene ejer af diamantminen. Diamanten var bemærkelsesværdig klar og havde en sort plet i midten. Farverne omkring den sorte plet var meget levende og ændrede sig, som analysatoren blev vendt.
Den heldige minearbejder af fundet fik en findeløn på 3500 engelske pund, hvorefter diamanten blev købt af Transvaal Colony Government (en af de uafhængige boerrepublikker) for £150.000 og forsikret for det 10-dobbelte. Minen, der tidligere var kendt under navnet "Premier Diamond Mine", har siden 1904 produceret mange af verdens største og mest berømte diamanter. Mere end en fjerdedel af alle diamanter, der vejer mere end 400 karat (80 g), stammer fra Cullinan. Det er også verdens eneste væsentlige kilde til blå diamanter. En af disse berømte store blå diamanter blev skåret i flere sten og lavet til en halskæde, der efterfølgende blev kendt som Cullinan Blue Diamond halskæde.
Se mere for rejser til Sydafrika: www.africanspirit.dk
