På tur blandt diamanter

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
På tur blandt diamanter FOTO: Aage Krogsdam

DIAMANTER I SYDAFRIKA: Sydafrika er andet og mere end hvide sandstrande, lækker mad og problematikker mellem sorte og hvide. En af verdens mest kendte diamantminer, Cullinan Minen, ligger i Sydafrika ikke så langt fra landets hovedstad Pretoria. Her er der siden åbningen i 1904 fundet nogen af verdens største diamanter, og man kan komme på rundvisning.

diamant
Den første, der blev fundet i 1904, blev af landets daværende hvide statsminister, Louis Botha, givet som en gave til den engelske kong Edward VII som "et tegn på loyalitet og fastgørelse af folket i Transval til sin trone og person". Efter forhandlinger både i Sydafrika og i den engelske regering i London, blev politikerne enige om, at kongen skulle have diamanten. Efter den lange rejse fra Sydafrika til London nåede diamanten fem til Englands hovedstad og blev præsenteret for kong Edward VII på hans 66-års fødselsdag. Mange prominente gæster overværede seancen, bl.a. dronningen af Norge, dronningen af Spanien, hertugen af Westminster og lord Revelstoke. Kongen accepterede den dyrebare gave med ordene "for mig selv og mine efterfølgere", og at han ville sikre "at denne store og unikke diamant bevares blandt de historiske juveler, der danner arvestykkerne af kronjuvelerne".

LÆS OGSÅ: Besøg i Cullinan-minen i Sydafrika: Diamanter på ferien

Den store stjerne

Den største af de ni diamanter hedder Cullinan I eller Den Store Stjerne i Afrika, og vejer 106,8 gram og er på 530,4 karat og var den største klart skårede diamant i verden indtil 1985, hvor endnu en kæmpediamant blev fundet i samme mine. Den fik navnet Golden Jubilee Diamond og er på 109 gram og 545,67 karat.
Udover gaven til kong Edward VII, købte kongen selv en af de mindre diamanter, og resten blev købt af den sydafrikanske regering. Senere blev de mindre diamanter foræret til Dronning Mary. Syv andre diamanter skåret fra den oprindelige Cullinan diamant er privatejet af dronning Elizabeth II, der arvede dem, da hun blev dronning i 1953.

DSC 0240Meget produktiv mine

De store flotte diamanter er fundet helt ned til 760 meter under jorden, hvor der i dag er 560 km gange. Der benyttes store gravemaskiner og tipvogne i gangene, som bringer det brudte granitmateriale eller kulmateriale ud til elevatorerne. Der er luftkanaler overalt i gangsystemet, og der arbejdes i treholdsdrift af 8 timers varighed. Minen, der i dag ejes af en international minekoncern ved navn Petra Diamonds, har cirka 2000 medarbejdere. Der er opstået en hel by med 20.000 indbyggere lige uden for mineområdet. Selskabet gør en stor indsats for arbejderne i form af skoler, sygehus, fritidsaktiviteter og en masse velfærdsforanstaltninger.

Rundvisning

Besøgende skal bestille en rundvisning med guide. Under rundturen fortæller guiderne levende om processen og ikke mindst det store arbejde i laboratorier med analyse og senere med skæring og polering af en diamant. En diamant er i virkeligheden et stykke kul, der er blevet presset sammen under et enormt tryk måske 100 til 150 km under jordens overflade. Det består af kulstofatomer og kan derfor brænde ved 700 grader. Selve ordet kommer af det græske ord for "ubetvingeligt" og henviser til, at diamanter er naturens hårdeste stof. Du kan kun skære i en diamant med en anden diamant.

Senest ændret Torsdag, 21 december 2017 14:56

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.