Men vær opmærksom på, at der findes masser af gode oplevelser, som lige netop er designet til ældre og handicappede, så alle har mulighed for en sommerferie med gode oplevelser.
På tur med mormor og farmor
Når man står overfor en ferie med farmor eller mormor, er det derfor vigtigt at tænke på hvilke hjælpemidler, de har brug for for at kunne klare sig på turen – netop for at sikre at de også får en god tur med familien.
LÆS OGSÅ: Tre genrationer rejser
Her kan der for eksempel være tale om et hjælpemiddel som en el-scooter, som er et fremragende transportmiddel – og let kan tages med på tur, uanset om det drejer sig om en rejse eller en tur på legepladsen med børnebørnene.
El-scootere kan erhverves i mange forskellige udgaver alt efter, hvad den enkelte har brug for i hverdagen. Der er tilmed mulighed for en masse forskelligt ekstraudstyr til el-scooteren, hvis der for eksempel er brug for at have en rollator koblet på el-scooteren.
På tur med børnebørnene
Det er ikke nogen hemmelighed at samvær på tværs af generationer er guld værd – både for de ældre og ikke mindst for børnene, som elsker at få alenetid med bedsteforældre og oldeforældre.
Flere undersøgelser har vist, at den største lykkefølelse hos ældre kommer af at være sammen med familiemedlemmer. Derudover kan bedsteforældre og oldeforældre være med til at give børnene lidt ekstra samvær og fortrolighed, som børn næsten ikke kan få nok af. Det er derfor win-win at lade de ældre tage en dag sammen med børnene alene.
Der findes mange seværdigheder, som kan være det perfekte udgangspunkt for en god sommerdag for bedstemor og junior. Prøv for eksempel en tur på arbejdermuseet, hvor man bliver taget tilbage i tiden og får oplevet, hvordan hverdagen har været for arbejderbørn igennem 1900-tallet.
Rejs på ferie og mød nye mennesker
Udover at være sammen med familien, så kan det også forbedre livskvaliteten at rejse med ligesindede.
Der findes i dag mange forskellige senior-rejser, hvor der i særdeleshed er taget højde for gangbesværede.
Organisationen Ældre Sagen tilbyder mange rejser og aktiviteter for ældre – både i indland, såvel som i udlandet – tilmed med gode rabatter på de forskellige oplevelser.
Det er således ingen grund til at alderen afholder en fra gode og smukke sommerferieoplevelser.