Derfor har vi samlet nogle gode råd og ideer til, hvordan du kommer af sted på en billig kør-selv-skiferie.
Kør selv på skiferie og spar penge
Kør-selv-ferie er et ideelt valg til dig, som elsker at tage på skiferie, men som samtidig har et lidt stramt budget. Uanset om du vil stå på ski nordpå eller sydpå, er bilen et oplagt og billigt transportmiddel – hvis du kan fylde bilen op. Kør-selv-ferien er et økonomisk godt valg, hvor du sparer de rette steder, så der stadig er rig mulighed for mange fede skioplevelser. Du kan nemt finde en billig kør-selv-skiferie online til blandt andet Italien, Østrig eller Tyskland, som er blevet nogle af de mest populære destinationer at køre til selv.
Når du vælger at køre selv, får du både frihed og fleksibilitet, fordi du bestemmer tempoet og eventuelle overnatninger undervejs. Det giver dig samtidig mulighed for at prøve flere forskellige skiområder på den samme ferie. I flere områder er destinationerne beliggende tæt på hinanden, hvilket gør det nemt for dig at køre ud og udforske de forskellige skisportssteder.
Billige skisportssteder
Nogle af de bedste og billigste kør-selv-ferier, du kan finde, er til Tyskland, Østrig og Italien. Skal du køre langt, er det en god idé at lave en plan for ruten og stop undervejs. Hvis I er flere til at køre, kan I skiftes, men det er også en god idé at tage en overnatning undervejs, så I alle er mere friske, når I når frem til jeres valgte destination.
Ved at køre selv på skiferie til Tyskland, Østrig eller Italien sparer du ikke kun på transporten. Netop i Tyskland, Østrig og Italien finder du mange skisportssteder med gode hoteller til lave priser, billige spisesteder og attraktive tilbud på forskellige aktiviteter for store og små. På trods af at det er billigere, er der ikke gået på kompromis med kvaliteten, og du kan derfor finde mange gode kør-selv-skiferier til Tyskland, Østrig og Italien.
Forskellige indkvarteringsmuligheder
Både Tyskland, Østrig og Italien har gode indkvarteringsmuligheder, uanset hvem du skal på ski med. Deres skiområder byder på lejligheder, hoteller og hytter i forskellige størrelser og prislejer. Derudover er de fleste steder også meget børnevenlige og dermed ideelle til dig, som vil af sted med familien. Er du derimod ude efter en ferie med fokus på afslapning, finder du også mange indkvarteringsmuligheder med swimmingpool, sauna samt wellness- og spaoplevelser.
Fordelen, ved at du kører selv, er, at du ikke nødvendigvis behøver at bo lige ved siden af pisterne. Det giver dig et større udvalg af skiboliger og mulighed for at spare endnu flere penge, da det er billigere at bo lidt væk fra pisterne.
Afbudsrejser og restpladser
Du kan gøre skiferien endnu billigere ved at gå efter afbudsrejser og restpladser. Det kræver blot, at du har tålmodighed til at vente og holde øje med de gode tilbud. Men når de attraktive afbudsrejser og restpladser dukker op, er det med at slå til med det samme.
Når du booker afbudsrejser og restpladser, kan du stadig få en skiferie til nogle af de bedste skiområder med ophold på gode hoteller og samtidig opnå besparelser på mange tusinde kroner. Du bestemmer sjældent selv, hvor skiferien skal gå hen, men til gengæld får du din skiferie til en yderst attraktiv pris, så du kan få mange flere gode oplevelser for pengene.
Fem gode råd til kør-selv-ferien
1. Pak bilen med omtanke og læg de ting, du skal bruge undervejs, øverst
2. Del turen op og overnat undervejs, så alle kommer veludhvilet og friske frem
3. Hav sjove lege og underholdning parat, så turen ikke føles nær så lang
4. Planlæg hyppige pauser til at komme ud og få frisk luft
5. Opdatér din GPS, så du nemt kan finde frem til destinationen og andre eventuelle stop undervejs
En billig skiferie kan sagtens være en god skiferie
Selvom budgettet er stramt, behøver det ikke gå ud over din ferie på ski. Det handler blot om at prioritere, hvad der er vigtigst for dig og spare penge, hvor det er muligt. Når du kører selv, sparer du en del på transporten og gør samtidig turen meget fleksibel, så du kan gøre rejsen så komfortabel og billig, som du ønsker.
Tager du til et af de billige skisportssteder, får du stadig gode pister og samtidig finder du billige spisesteder og sjove aktiviteter til attraktive priser. Sørger du også for at vælge en af de billigere indkvarteringsmuligheder lidt væk fra pisterne, kan du spare yderligere på din ferie.
Alt i alt er der altså mange muligheder for at komme på en god kør-selv-skiferie, hvor du kan spare mange penge. Det gælder blot om at være tidligt ude, planlægge en fornuftig rute og give sig god tid til at finde billige skiområder, indkvarteringsmuligheder og spisesteder.