Klimaændringer begynder at rykke på vindistrikterne i Europa. Således har Bourgogne og pinot noir-druen altid været betragtet som et af vinverdenens lykkeligste "ægteskaber".
LÆS OGSÅ: Drik en øl eller to på ferien i Irland
Men grænserne for, hvor den lækre drue kan fremdrives mest optimalt, begynder at rykke sig netop på grund af ændrede klimabetingelser.
Vin fra Ahr
Dermed er der kommet fokus på et ganske lille rødvinsområde i Tyskland hen over de seneste 30 år.Her har man oplevet en stor stigning i kvaliteten af vinene og dermed også i prisen.
Området hedder Ahr og ligger i Eifel-bjergene lidt syd for Bonn, blot cirka 600 kilometer fra den dansk/tyske grænse.
Vinrejser til rødvinsparadis
Et sådant rødvinsparadis vil mange selvfølgelig gerne se - og ikke mindst smage på - og det har fået Global Tours i Aalborg til nu at udbyde guidede vinrejser til Ahr. Ferien indeholder blandt andet besøg hos hele seks af de førende vinproducenter i området.
Pinot noir druen har i Ahr perfekte natur- og klimaforhold, hvor der er næsten lodrette, sydvendte vinmarker på de skiferholdige bjergskråninger.
De senere års voldsomme stigning i vinkvaliteten skyldes dog ikke alene klimaforandringen, men i høj grad også ændrede dykningsmetoder med blandt andet grøn høst og barrique-lagring.
Lille produktion af vin
Den samlede vinproduktion i området er dog stadig lille, så stort set samtlige flasker sælges via dørsalg til de mange store Mercedes-biler, der kommer fra det nærliggende Ruhr-område og fylder bagagerummet op med de gyldne dråber.
Derfor når kendskabet til de skønne druer næsten aldrig uden for lokalområdet.
Ferie i skøn natur
Er man motionist og naturelsker, så er Ahr er også et paradis.
Floden Ahr bugter sig nemlig romantisk gennem et billedskønt landskab, hvor de dramatiske klippeformationer og små idylliske landsbyer ligger som perler på en snor.
Landskabet er fantastisk smukt og et naturens skønmaleri udfolder sig for ens øjne med et netværk af vinvandrerveje, løberuter og cykelstier, der følger floden og er forbundne via en lille lokal jernbane. Hovedbyen Bad Neuenahr er endvidere en af Tysklands ældste og mest velrenommerede kurbyer, så velvære og helse er på alle måder centrale begreber for Ahr.
Fællesskab om vin
Ferierne arrangeres som "koordinerede" kør-selv-rejser. Når man bestiller en rejse, skal man derfor oplyse, om man vil have en rejsedeltager med i bilen.
Det kan jo også være, at der opstår et helt nyt venskab på den måde. Naturligvis kan man også oplyse, at man ønsker at være passager.
Retningslinjen er så, at den ene part betaler benzinen, mens den anden lægger bil til. Det er naturligvis helt frivilligt, men fordelene ved denne løsning er, at man kan opnå en betydelig økonomisk besparelse på transporten og få mulighed for selskab under køreturen. Og nede på feriemålet giver bilerne mulighed for at købe en masse vin med hjem, og de giver en stor ekstra fleksibilitet og frihed, så det hele får mindre karakter af grupperejse.