Om du er til det travle byliv med gadekøkkener og biltrafik eller derimod til den mere spirituelle og afslappede del med templer og floder, kan Bangkok tilbyde noget for enhver smag.
Ferie i storbyen Bankok
Byen har mange sider, hvilket er en stor fordel for os turister, der således kan opleve såvel storbylivet og samtidigt det mere åndelige og afstressende i de åndehuller, der også er i byen.
Derudover kan en tur til Bangkok findes i alle prislejer. Nogle vil hellere leve af de billige, lokale gadekøkkener og bo på sjove, små værelser, hvor andre foretrækker gourmetrestauranterne og at bo på et lækkert femstjernet hotel. Alt efter, hvad du bedst kan lide, kan det helt sikkert findes i Bangkok – og uden at du risikerer at sprænge budgettet.
Det er heller ingen hemmelighed, at Bangkok er en festlig by, og at der altid er liv i gaderne her. Byen tilbyder et hav af barer og spillesteder, så hvis du trænger til en drink, eller føler dig heldig, kan du udforske disse. Især deres skybarer er blevet lidt af et "must-see" for turister, da de giver mulighed for, at man kan se den ekstremt flotte udsigt over byen. Her skal man dog huske på, at der er en vis dresscode, man skal sørge for at overholde, inden man tager derop. Heldigvis kan denne hurtigt tjekkes på nettet og burde ikke være en forhindring for dit besøg på toppen.
Rejs og nyd forkælelse og massage
Skal turen også indeholde lidt selvforkælelse, kan du efter et par dage med sightseeing og byvandring, forkæle kroppen med en omgang massage. En omgang traditionel thai massage kan anbefales, selvom man skal være opmærksom på, at der bliver taget hårdt fat for at løsne op i alle led og muskler.
Derudover kan du også komme ned i tempo ved at besøge de imponerede templer, der kan ses i Bangkok-området. Eksempelvis er der Grand Palace, som er en af de største attraktioner i Bangkok og viser en helt anden side af Bangkok, end du måske tidligere har været vant til.
Muang Boran, også kaldt dem Den Gamle By, er også en attraktion, der er værd at besøge, hvis man vil opleve noget af Thailands kulturarv. Muang Boran ligger kun en times kørsel fra Bangkok og er verdens største udendørsmuseum. Ved at tage en tur herud føles det hurtigt som om, man er kommet til en helt anden verden.
Det kan også være, du trænger til at komme væk fra de travle gader og få lidt vind i håret ved Bangkoks hovedflod Chao Phraya. Det kan godt være, at du forbinder kanalrundfart med Nyhavn i København, men ikke desto mindre kan dette også gøres i Bangkok - det er ikke for sjov, at Bangkok bliver kaldt "Østens Venedig".
Har du behov for mere natur, kan Lumphini Parken også være et besøg værd. Her kan du tage hen, hvis du har brug for et friskt pust væk fra menneskemylderet. Gå en tur rundt om søen, nyd naturen og få et pusterum, inden du tager tilbage til den pulserende by.
Bangkoks totale modsætning kan også findes i nærheden, og savner du strand og hav, kan du tage på en udflugt til Hua Hin eller Pattaya. Med kun få timers kørsel kan du få serveret skaldyr, imens du slapper af under parasollen i skygge for solen.
Ferie i Bankok og andre store byer
Bangkok er for mange blot én destination ud af flere på deres rejse, når turen går til Asien, da Bangkok oftest er en mellemlandingsdestination. Det giver dig rig mulighed for at spendere et par dage i Bangkok for derefter at rejse videre til et af Thailands andre feriemål som eksempel Chiang Mai eller Koh Tao.
Selvom Bangkok ligger i Thailand, kan du nemt finde billige fly til byen før afrejsen, og du vil helt sikkert blive overrasket over, hvor billigt det er at komme derhen, men også at leve der.
Der er fart over byen Bangkok – det er en pulserende storby, som er fyldt med liv. Dog er det en storby i alle nuancer, og storbyen tilbyder også rolige, afslappende og spirituelle ture og oplevelser. Der er altså noget for alle i den levende by, og der er stor mulighed for afveksling. Tager du en tur til Bangkok, er der ingen tvivl om, at du helt sikkert vil få et uforglemmeligt eventyr.