Men uanset, om det er verdens største land, så kan du glæde dig til sørejsen tur-retur til Bergen. Norsk Rejsebureau har sammensat seks færdigpakkede eventyrrejser med Hurtigruten året igennem.
To afgange af syv dages varighed i februar og december, og fem afgange af tolv dages varighed forår, sommer og efterår.
LÆS OGSÅ: Klar til ski i Norge
Eventyrlig sørejse i Norge
Det er lidt af et eventyr at sejle med Hurtigruten langs Norges skærgårdskyst, og ikke uventet kaldes turene for Eventyrrejser.
Fordi rejsen langs kysten er et eventyr, idet du oplever en masse naturoplevelser, samtidig med at du oveni får en kulinarisk oplevelse med helpension om bord.
- Især frisk fangede skaldyr og fisk er dagligt på menuen, fortæller produkt- og marketingchef hos Norsk Rejsebureau Christian Willumsen.
Ferie i naturen året rundt
Uanset på hvilken årstid du rejser, vil du opleve naturen fra sin bedste side. Om foråret vil du faktisk kunne opleve flere årstider på rejsen mod nord.
Lyset er i februar meget skarpt og jo længere nord på, du kommer, jo flere snedækkede fjeldtinder vil du møde.
På maj-turen er foråret møder her med de lysegrønne farvenuancer og med højvande i elvene, hvor der er fuld fart på vandfaldene, som mange steder langs kysten og i fjordene kaster sig i et hvidt skumsprøjt flere hundrede meter ned over fjeldsiderne.
Smeltningen fra vinterens sne og is i fjeldene er på sit højeste netop i maj.
Midnatssol højt mod nord
Om sommeren er farverne mere mørkegrønne, og på sommereventyret i juli oplever du midnatssolen.
Solen danser over himlen hele døgnet og i takt med, at lyset ikke forsvinder, har du slet ikke lyst til at gå i seng - den livgivende sol giver dig masser af energi til at være oppe hele natten.
På denne tur samt august-turen tager Hurtigruten en afstikker til den verdensberømte Geirander Fjord, med de stejle fjelde i den smalle fjord, og hvor vandet fra de syv søstre, som vandfaldene kaldes, fosser mere end 600 meter ned ad fjeldet.
Geirander-fjordens skønhed er blevet belønnet med optagelse på Unescos verdensarvliste.
Nordlys
På efterårsturen fremtræder løvtræerne i alle regnbuens farver langs fjorde og kyster. Om vinteren er sejlturen helt specielt i måneskær med fjeldene iklædt den hvide vinterpels af hvide og grålige nuancer, mens lysene fra bygder og byer spejler sig i det klare stille vand.
På alle årstiderne møder du hele tiden nye farvenuancer, nye fjeldtoppe og flere steder med sne og gletchere, det ene fjeld smukkere end det andet.
En bonus gevinst er, at du i perioden fra 28. august til 15. marts har gode muligheder for at se det spektakulære Nordlys danse på himlen i grønne, gule og røde farvenuancer.
Besøger 34 byer på 12 dage
På turen langs kysten lægger Hurtigrutens skibe til i 34 byer. Så du får ikke alene en naturoplevelse, du får også mulighed for at møde lokalbefolkningen i byerne og regionens særlige kultur, arkitektur og meget mere.
Der flyves til Bergen fra København, (med mulighed for at tilkøbe tilslutningsfly fra Aalborg, Aarhus og Billund).
Og samme dag går vi om bord på et af hurtigrutens skibe, som afsejler mod nord først på aftenen.
Danish Travel Award
Da der er rift om pladserne, bør du hurtigt beslutte dig og booke din rejse til næste år langs Norges skærgårdskyst, hvor eventyret venter både for børn og voksne. På de fleste af Norsk Rejsebureaus grupperejser følger en erfaren gruppeleder med som hjælper dig godt på vej.
Hurtigruten er i øvrigt blevet synliggjort i det københavnske bybillede, idet Hurtigrutens logo er sat op på Strøget i København hos Norsk Rejsebureau.
Også på anden vis er ruten blevet mere synlig, idet selskabet for nylig vandt Danish Travel Awards for bedste rederi under 1000 passagerer.