Titanic Belfast slog berømte seværdigheder af banen - Eiffeltårnet i Frankrig, Akropolis i Grækenland, La Sagrade Familia i Spanien, Colosseum i Rom og Buckingham Palace i England.
Det er første gang nogensinde at en seværdighed i Nordirland får den flotte æresbevisning.
- Vi er fuldstændigt ekstatiske over at være blevet udpeget som Europas bedste turistattraktion og have hentet titlen til Irland, siger direktøren for Titanic Belfast, Tim Husbands.
Titanic fascinerer turister
Det er naturligvis hele historien bagved Titanics skæbnesvangre forlis, der trækker i turister fra hele verden. Titanic Belfast er da også en helt igennem fascinerende og rystende oplevelse.
Den ikoniske seksetagers bygning huser hele ni interaktive oplevelsesgallerier, hvor man kan udforske scenerier, lugte og historier fra og om Titanic, såvel som byen og de mennesker, som byggede hende.
I bygningen finder man også nogle af de vigtigste fund fra det sunkne Titanic. Eksempelvis brevet fra Ester Hart og Eva, hendes syvårige datter fra Essex, som var det sidste brev, der blev skrevet om bord, samt SS Nomadic, der er det sidste tiloversblevne klenodie fra White Star Line.
Titanic Belfast
Bygningens overordnede arkitektur repræsenterer boven på skibet, og har samme højde som Titanic var fra køl til bådsdækket. Set i fugleperspektiv har den form som en stjerne, der var White Star Lines symbol.
Pladsen rundt om bygningen er udformet som et kort – og med sine 10.000 kvadratmeter et det af de største kort over den Nordlige Halvkugle – og det følger ruten som Titanic tog fra Belfast, til South Hampton, Cobh og til den sank.
Rundt om bygningen er der placeret træbænke. De kan læses som morsekode, hvis man går mod uret: DE (Dette Er) MGY MGY MGY (Titanics kaldenavn) CQD CQD SOS SOS CQD".
Koden var det nødsignalet, som Titanic udsendte efter at være stødt ind i isbjerget.
Attraktionen bød sidste måned velkommen til besøgende nummer 3.000.000.