Men det billede er falsk og i virkeligheden har der i ovennævnte periode været langt flere kvinder med magt og penge indenfor erhvervslivet, adlen og kongehusene.
Det fortæller slotsfruen til Skarhult, den 45-årige universitets uddannede og marketingekspert Alexandra von Schwerin, der også er journalist.
- Efter at jeg flyttede ind på Skarhult slot her i Sydskåne og efter giftemålet med slotsherren Carl Johan von Schwerin i 2003, begyndte jeg at interessere mig for min mands familie og hele den historiske baggrund for det næsten 500 år gamle slot. Lidt efter lidt gik det op for mig, at historien var forkert. Det ville jeg gøre noget ved.
Samtidigt fødtes idéen til at åbne slottet for offentligheden ved at arrangere udstillinger.
LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe kom forbi Koldinghus
Kvinderne på slottet
I samarbejde med historikere ved Lund, Umeås og Gøteborgs universiteter, gik Alexandra i gang med en gennemgang af de slotsfruer, som arbejdede og levede på slottet fra midten af 1500-tallet og frem til i dag.
I virkeligheden var der tale om stærke kvinder, der ikke altid var synlige i de ejerskabs registrer, som fandtes.
Mette Rosenkrantz
Den første kvinde stærke kvinde, der var slotsfrue på Skarhult var Mette Rosenkrantz. Hun blev cirka 14 år gammel trolovet med Steen Rosensparre til Skarhult i 1551. Hendes mand omkom imidlertid i Slaget ved Svarterå i 1565, hvorefter hun arvede slottet.
Efter to år som enke giftede hun sig i en alder af 32 år med den danske rigshofmester Peder Oxe til Gisselfeldt på Vallø slot lidt uden for Køge. Ved ægteskabet blev hun meget rig, og som Peder Oxes hustru fik hun stor indflydelse på det danske samfund.
Ægteskabet med Peder Oxe var barnløst, men da han døde i 1575, havde han på livstid sikret hende besiddelsen af sine godser Gisselfeld, Løgismose og Tølløse, halvparten af Holmegaard på Sjælland, Togerup i Skåne og Tange på Fyn.
Danmarks rigeste kvinde
Desuden havde hun endnu sammen med sine børn af første ægteskab del i Skarhult. Selv ejede hun halvparten af Vallø. Efter moderens død i 1586 arvede Mette Rosenkrantz yderlige ejendomme og jordbesiddelser. Igennem årene var det hende, der var hjernen bag administrationen af de mange slotte, herregårde og jordbesiddelser.
Hun blev betragtet som Danmarks rigeste kvinde ved sin død på Skarhult i 1588. I første omgang blev hun begravet i slotskirken, men hendes jordiske rester blev senere formentlig overført til Vor Frue Kirke i København. (Skåne var i 1500-tallet dansk).
Mens hun boede på Skarhult slot, blev det renoveret og udvidet, og slottet fik stort set den arkitektoniske udformning vi kender i dag. På slottet ses flere portrætter af hende.
Kvinderne glemt i historiebøgerne
- Når vi læser vore historiebøger, fremgår det, at det var Karl den tiende, ellevte og tolvte – alle store krigerkonger, der regerede Sverige. Men kongerne omkom jo under krigene og arvingerne var ofte små børn, der blev indsat som konger, mens det var dronningerne, der regerede, eksempelvis dronning Hedvig Eleonora, der regerede med en jernnæve, fortæller Alexandra.
Gennem vores studier har man fundet frem til, at vi bør omskrive vores historie gennem de seneste 500 år. Fordi det var kvindernes skjulte magt, som førte til, at samfundet hang sammen og blev regeret med fast hånd. Derfor er myten om manglende engagement og manglende kvinder som iværksættere og ledere i Sverige og Europa ikke helt korrekt.
- Og her på stedet spillede slotsfruerne en helt afgørende rolle for slottets overlevelse til i dag, slutter Alexandra von Schwerin.
Levende historie på slottet
De fælles anstrengelser fra historikerne og med ildsjælen Alexandra i spidsen førte til, at hun i 2014 kunne åbne udstillingen "The hidden power of women – 500 years of Skarhult Castle" samtidig med, at der blev udgivet en bog med samme titel.
Men allerede året efter fulgte efterfølgeren "Den skjulte kvindemagt og børn på Skarhult Slot" og i år har der været en ny udstilling under titlen "Elskerinder og elskere - nydelse og begær i 500 år". Og det er helt sikkert, at der også kommer en udstilling i 2017.
LÆS OGSÅ: Rododendron i tusindvis i Skåne
Historien om den skjulte kvindemagt
Formålet med hele Alexandras projekt har været at åbne et af Sverige bedst bevarede renæssanceslotte for offentligheden, at for tælle historien om den skjulte kvindemagt, at bidrage til forskningen i svensk kultur og økonomihistorie.
Desuden vil hun gerne give ældre og unge i dagens samfund eksempler på initiativrige kvindelige iværksættere fra historien og elminiere myten om, at Sverige har manglet stærke kvindelige rollemodeller for at skabe en debat om landets fælles historie.
Flere oplysninger på
www.skarhult.se
www.visitsweden.com
