×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 143

Yasmine Hammamet

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Tunesien har stil. Tunesien har stil. Foto: Bravo Tours.

TUNESIEN: Feriestedet Yasmine Hammamet er nu med i Bravo Tours' sommerprogram, og det er gode nyheder for rejsende, der er til luksus ferier og rejser.

I det vidtstrakte naturområde syd for Hammamet finder man den unge ferieby Yasmine Hammamet. Byen vækker minder om den franske riviera med sin stil, atmosfære, brede boulevarder, hyggelige fortovscaféer, safirblåt hav og den lange, gyldne sandstrand.

Yasmine Hammamet adskiller sig meget fra andre tunesiske feriesteder ved at være moderne, luksuriøs og luftig.

Hotellerne har en meget høj standard og vidt forskellig arkitektur, og de kæmper for at overgå hinanden i overdådighed med forlystelser og aktiviteter.

Strandpromenaden langs havet er omkring 1.500 meter lang, og caféer og strandklubber strækker sig mod horisonten. Naturligvis er der en international marina i centrum, der ligger som en perle omgivet af skønne, hvide hoteller. Her er plads til hele 700 både.

Er man til wellness, så har den skønne by masser af thalassoterapi, spa- og og helsebehandlinger, swimmingpools, luksusbarer og eksotiske restauranter.
Kun få minutter fra Yasmine Hammamet ligger to flotte golfanlæg, hvor banerne slynger sig mellem bakker med oliventræer og har en malerisk udsigt over et safirskinnende Middelhav og Hammamets hvide huse.

Senest ændret Torsdag, 12 juli 2018 15:20

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.