×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 73

Konfirmander ønsker sig rejser

Udgivet i Nyt fra rejsebranchen
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Konfirmander vil gerne have en rejse som gave. Konfirmander vil gerne have en rejse som gave. Falk Lauritsen.

AT REJSE ER AT LEVE: Det er populært at blive konfirmeret. Antallet af konfirmander har de seneste år været stigende, men noget tyder på at gaveønskerne har ændret sig.

Rejseoplevelser er nu i lige så høj kurs som smartphones, stereoanlæg og andre materielle gaver, viser ny undersøgelse.

Konfirmationssæsonen står for døren og rigtig mange danskere kender nogen, som skal konfirmeres – enten egne børn eller unge i deres umiddelbare omgangskreds.

Det bekræftes af en undersøgelse foretaget af Falk Lauritsen Rejser blandt mere end 3.000 deltagere. Mere end hver anden af de adspurgte kender således nogen, som i løbet af forårsmånederne vil bekræfte deres tilknytning til Gud og den danske folkekirke.

De unge er nysgerrige på verden
At konfirmationer handler om mere end tro og bekræftelse af dåben, er imidlertid en gammel nyhed. Udover de religiøse ritualer fylder fest og medfølgende gaver meget i konfirmandernes bevidsthed. Men hvad ønsker konfirmanderne anno 2013 sig?

Svarene blandt deltagerne i undersøgelsen viser, at hovedparten – næsten otte ud af ti - ønsker sig penge, mens der er næsten dødt løb mellem materielle gaver og rejseoplevelser på konfirmandernes ønskesedler.

- At mange unge konfirmander ønsker sig penge, kommer næppe bag på nogen, men at næsten lige så mange ønsker sig rejseoplevelser som gaver, kommer for mig som en stor, glædelig overraskelse. Jeg synes det tydeliggør en tendens i samfundet, om at unge generelt bliver stadig mere nysgerrige på verden, udtaler direktør Søren Falk Lauritsen i en kommentar til undersøgelsen.

Giverne er med på at forære rejser
Blandt de voksne deltagere i undersøgelsen er interessen for at give rejseoplevelser endnu større end blandt konfirmanderne. Mere end hver femte kunne således tænke sig at give en rejseoplevelse til konfirmanden. Lidt færre kunne tænke sig at give en materiel gave, mens lige godt halvdelen hælder til at give kontanter, viser Falk Lauritsen Rejsers undersøgelse.

- Mange synes, det er sjovere at give et rejseminde eller en anden gave, som vil blive husket frem for en smartphone, som udskiftes om et år eller to, når der kommer en ny model - eller et pengebeløb som ryger ned i en stor anonym pulje, mener Søren Falk Lauritsen.

Rejser holder længere, mener unge
Og en del af respondenterne ser ud til at tilslutte sig denne holdning. Blot én ud af ti mener, at konfirmanderne på sigt bliver gladest for materielle gaver, mens næsten hver tredje tror, at rejseoplevelserne holder længst.
Blandt de 18-35-årige deltagere i undersøgelsen mener et meget klart flertal desuden, at konfirmanderne bliver gladest for rejseoplevelser – gladere end både materielle gaver og rede penge.

Senest ændret Lørdag, 25 maj 2013 18:14

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.