De norske fjorde

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Hurtigruten sejler nu ind i den skønne Lyngenfjord. Hurtigruten sejler nu ind i den skønne Lyngenfjord. Foto;: Hurtigruten.

SEJLTUR: Den norske Hurtigruten sejler nu også ind i den skønne Lyngenfjord. Verden over er sejlads på de norske fjorde kendt og beundret, og nu bliver der føjet endnu en fjord til. Den spektakulære Lyngenfjord, som strækker sig omkring 85 km ind i Troms fylke.

Fjorden er omgivet af de enorme Lyngenalper med de meget høje og udsædvanligt spidse tinder.

– Lyngen er en smuk fjord med et stort navn historisk set og med fjordaktiviteter både sommer og vinter. Nu kan vores passagerer pille Lyngenrejer, mens de sejler forbi lodrette fjelde, der går lige ned i havet, fortæller Hurtigrutens produktudviklingschef, Vebjørn Jacobsen.

Det arktiske forår er da også noget helt særligt. Gæsterne kan populært sagt opleve tre årstider i løbet af en rejse mellem nord og syd i Norge. Man kan opleve den smukke aktivitet af fugle, der vender tilbage fra ophold sydpå.
I Tromsø er der indlagt en kajaktur, hvor det er muligt at komme helt tæt på de mange arter af havfugle.


Undervejs kan man så passende sætte tænderne i kulinariske oplevelser som friske rejer og stegte torsketunger. Samtidig lærer man om den norske torsk og tørfiskens historie, for man kan få lov at rejse fisken selv, hvis man har lyst.

Det er også muligt at deltage i udflugter til Bergen, Ålesund og Trondheim, hundeslædekørsel i de arktiske egne, havørnesafari i Lofoten eller morgenmad på Nordkap. Norge har det hele.

Senest ændret Mandag, 16 juli 2018 06:46

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.