Som turist i Gambia kan det være fristende at bruge ferien på den gyldne sandstrande ved kysten og nyde livet i de mange strandbarer.
Men du bør give sig selv den glæde, det er, at komme dybere ind i landet, hvor der er et rigt dyre- og fugleliv, små samfund med stor gæstfrihed og historiske steder.
Strand og sol
Kysten i det lille vestafrikanske land Gambia er et tropisk ferieparadis.
Det er som taget ud af en Bounty-reklame med gyldent, blødt sand, høje vandtemperaturer, skyggende palmetræer og en evigblå himmel.
Svalende strandbarer sørger for at turisterne, der kommer fra hele verden for at opleve Gambia, kan klare varmen. Men på grund af Gambias beskedne størrelse kan man som feriegæst nå at se meget af landet, og de bør man gøre.
Dyrene og naturen
Gambia er kendt viden om for sin varierede bestand af fugle, faktisk er der mere end 550 forskellige fuglearter her - i alle regnbuens farver.
Hele familien vil derfor - selvom man måske ikke er fugleekspert - få en kæmpe oplevelse ud af at tage på fuglesafari.
Kiang West National Park er et rigtigt godt bud på et oplagt sted at tage hen for at spotte fugle. Her er nemlig over 290 fuglearter, og parken er også hjemsted for hyæner, delfiner, krokodiller og aber.
Et andet rigtig godt naturområde er Makasutu-skovområdet. I Makasutu finder du hele fem forskellige økosystemer, og det er det bedste bevarede skovområde i Gambia.
Makasutu er i øvrigt et glimrende eksempel på økoturisme, hvor man kan opleve skovens lyde om natten, når man overnatter på flydende, soldrevne både med hytter - eller vælger en hytte i skoven.
Kultur-ferie i Gambia
Sydvest for hovedstaden Banjul ligger den lille fiskerlandsby Tanji. Her kan du opleve den traditionelle, gambiske fiskerkultur, hvor fiskerne sejler ud i de små både, for at høste af havets rigdom.
Benyt også muligheden for at smage på de lækre fisk, der røges i fem dage og derefter kan opbevares i op til ni måneder.
Lige uden for Tanji ligger Tanji Village Museum. Det er et 20.000 kvadratmeter stort naturhistorisk og etnografisk udendørsmuseum, hvor børn og voksne kan se, hvordan gambianerne levede for knap 200 år siden.
Kunta Kinteh
Tilbage til ved havet finder man UNESCO-øen Kunta Kinteh, der fortæller om den grusomme slavehandel, der var drevet af grådighed.
Danskerne kan opleve Gambias centrale rolle i den vestafrikanske slavehandel for 400 år siden i miniserien Roots på HBO.
Du kan komme helt tæt på slavehandlen ved at besøge Kunta Kinteh. Øen var sidste stop inden rejsen til Amerika, og stedet er i dag er UNESCO Verdenskulturarv. På vej hertil besøger mange fortet Albreda og byen Juffureh, der også kan opleves i HBO-serien.
For turister byder Gambia således på en helt unik mulighed for at kombinere historie-, kultur- og strandferie.