Den skrappe duft af tørverøg kan mærkes i luften i det nordvestlige Irland, hvor der i området omkring Donegal stadig graves tørn i højmoserne og i det unikke sletteland i Bluestack Mountains.
Tørv er nemlig fortsat mange steder hovedbrændsel til både opvarmning og i specielle komfurer, hvor man kan fyrer med tørv eller turf, som det hedder på irsk.
Tørv til whisky
Tidligere blev der også fyret op under kedlerne på Irlands whisky destillerier med tørv, og på Connemare destilleriet har man genoptaget den metode, hvilket giver en fremragende smag til den ædle drik.
Herhjemme var det især under 1. og 2. verdenskrig, at der blev gravet tørn i stor stil, og problemet dengang var, at tørvemoserne blev helt nedbrudt og derfor frigav store mængder CO2 til atmosfæren.
Mange tørvemoser blev helt tørlagte og blev ikke genskabt, og det er i dag tilsvarende et af de helt store problemer i det fjerne Sydøstasien, hvor der især i Indonesien afbrændes, braklægges og drænes store arealer med tørvemoser.
Det betyder, at den form for drift står for udslip af CO2, svarende til mere end 10 procent af fossile brændstoffer på verdensplan. Det fremgår af en rapport udgivet af Unep, som er FN's miljøprogram.
Bæredygtig i Irland
I Irland er der ikke mere en kommerciel tørvegravning, men traditionen holdes i hævd, ganske som på Færøerne, hvor man fortsat slagter grindehvaler i pagt med naturen.
Som færinger, der får gratis kød på bordet, er tørven også en billig måde at få sin energi på, og tager man med for eksempel op til den lille landsby Clemcolmcille, er duften af tørv ikke til at tage fejl af.
På byens lille frilandsmuseum kan man læse om tidligere tiders storhedstid på tørvefronten, eller man kan få sig en sludder med en morlille, der står og kokkererer over et tørvekomfur – og måske en bid mad med tørvesmag!
Tørv genskaber sig selv
I århundreder er der blevet gravet tøv i de samme højmoser, og tørven har en evne til at genskabe sig selv og allerede efter et år, kan man grave tørv igen det samme sted.
De store regnmængder er med til at bibeholde tørvemoserne i det irske højland, og egentlig er det ganske bæredygtigt set i forhold til import af olie eller kul. På verdensplan kæmper organisationen Wetland International for bæredygtig tørvegravning. I Indonesien er det gået hårdt ud over tørvemoserne, og det er Wetland nu ved at ændre på, hvor tørvemoserne reetableres i de her år.
For eksempel er der i et projekt i Indonesien genskabt så meget mose, at Co2 udslippene er reduceret med 6,5 millioner ton per år.
Wetland har projekter over hele verden og er altså med til at redde en lille del af det globale miljø.
Oplev tørvegravning på ferien
Men hjemme i det nordvestlige hjørne af Irland er tørvespaden klar til at skære den kommende vinters forbrug af det nedbrudte plantemateriale.
Vil man opleve tørvegravningen på helt tæt hold, er det oplagt at bo på Abbey Hotel i Donegal, hvor man kan tage rundt i det unikke område. Det nordvestlige Irland er ikke overrendt, og der er god plads til at vandre eller tage ud og se på tweed fabrikation. En afstikker til Nordirland er en oplevelse, man skal unde sig selv, og de berømte klippeformationer ved Giants Causeway helt nordpå er et must.
Irlands delte by
Desuden skal man aflægge et besøg i Derry, eller Londonderry, som englænderne kalder den delte by. Her lukkes portene mellem det katolske og det protestantiske kvarter, og en løsning på den konflikt kan tage rigtig mange år.
Det var i Derry at Bloody Sunday fandt sted i 1971, hvor de britiske tropper skød og dræbte 27 ubevæbnede demonstranter.
Ferien kan således sagtens kombineres med nutidshistorie i det smukke Irland.
Tørv
Tørv er en slags kul i forstadie og er delvist nedbrudt plantemateriale. Tørv er det mest effektive landbasserede kulstoflager kun overgået af verdenshavene. Lagringen af kulstof er i gennemsnit 10 gange større end noget andet økosystem på kloden. Tre procent af klodens land er højmoser
