Jeg er på Madeira midt i Atlanterhavet, og snart går vejen helt ud til afgrunden, hvor kløften ligger flere hundred meter under os, og snart er vejen så smal på klippesiden, at to busser ikke kan mødes.
Madeiras bjerge
Det virker meget halsbrækkende at tage denne her tur igennem eukalyptus skoven med de over 50 meter høje træer. Det er en lettelse, da vi når toppen i cirka 900 meters højde, og det er lige ved, at jeg blev køresyg af de mange hårnålesving.
Vejen ender blindt ved udsigtstedet Eira do Serrado, hvorfra der går en sti endnu 75 meter op til en platform med en storslået udsigt, hvor vi kan se ned i Nonnernes Dal, der ligger 800 meter dybt nede.
Landsbyen i dalen
Her ligger landsbyen med cirka 2000 indbyggere i en frugtbar dal med huse klinet op ad opdyrkede terrasser omgivet af flere af Madeiras højeste bjergtoppe.
Landsbyens navn er Curral das Freiras, som betyder Nonnernes Refugium. Historien fortæller, at i året 1566 flygtede nonnerne fra Santa Clara klosteret i Funchal, da en gruppe franske sørøvere angreb byen.
Her gik de i gang med at røve og plyndre og de gik efter alt og alle og ikke mindst de steder, hvor der var rigdomme, nemlig i kirker og klostre.
Kirkens skatte gemt i dalen
En gruppe nonner fra klostret Santa Clara i Funchal, heraf to som oprindeligt kom fra dalen, søgte ly i den afsides og utilgængelige dal 20 kilometer vest for Funchal.
Kun med lokalt kendskab kan du via et farligt stisystem finde vej gennem bjergene og slugten til dalen, og det var her nonnerne søgte hen medbringende klostres skatte.
Nogen tid efter at sørøverne havde forladt Madeira, vendte nonnerne tilbage til Funchal.
Madeiras "hemmelige" dal
I mange år levede der kun nogle ganske få mennesker i den afsides dal. Dalen er omgivet af takkede bjergtoppe hele vejen rundt og så utilgængelig, at den helt indtil 1959 kun var mulig at nå via snoede og ujævne stier og nærmest ukendt for mange.
Først i 1986 bliver der lagt tv-kabler til dalen og bygget en vej ind i dalen. En vej, der stadig eksisterer i dag, men som er farlig for køretøjer. Derfor byggede man for nogle år siden en cirka 2 kilometer lang tunnel som forbinder dalen med Funchal-området.
Befolkningen i dalen er næsten selvforsynende med alle fødevarer ikke mindst frugt og grøntsager, ligesom der er fåreavl i byen, og naturligvis producerer dalens beboere den lokale Madeira-vin.
Spis lokale kastanjer
Ud over sin historiske betydning er byen blevet kendt for sine mange kastanjetræer, hvorfra byens indbyggere producerer velsmagende kastanjebrød og kastanjelikør.
Hvert år holdes en festival i byen, en såkaldt "Kastanje Festival" – som stammer fra den tid, da der i landsbyen var overskud af kastanjer.
De blev brugt i forskellige kulinariske lækkerier lige fra suppe til kager og fra desserter til likører. I dag er festivalen en stor attraktion med masser af fødevarer, musik, dans og selvfølgelig vin.
I dalen er der masser af vandreruter, både for øvede og uøvede. Du kan faktisk gå af en ikke helt ufarlig sti ned i dalen fra toppen af Eira do Serrado. Apollo Rejser har en halvdagstur til den spændende dal, hvor vi også smagte på kastanjekager og madeiravin.
Madeira kan varmt anbefales, hvis man vil have en ferie med store naturoplevelser, der lader batterierne op.
www.apollorejser.dk
www.visitportugal.com
www.visitmadeira.pt
www.jf-curraldasfreiras.pt
