Star Tour har undersøgt, hvor mange danskere, der vil vandre ud af landet i år - og det vil hele 6.000. Det er en stigning på over 20 procent i forhold til for bare to år siden.
- Jo mere travl og forjaget vores hverdag bliver, jo mere fristende bliver det at tage på en vandreferie i naturen. Den friske luft og motion er den bedst tænkelige kur, og det tiltrækker flere og flere danskere, siger pressechef for Star Tour, Nikolai Johnsen.
Vandreture og gode steder
Når så mange vil sætte det ene ben foran det andet, så er bureauerne naturligvis nødt til at følge med. Ikke nødvendigvis i vandrestøvler, men i form af gode muligheder for vandreture.
Star Tour TEMA Rejser har således udviklet 11 nye vandreferier til de mange gående gæster.
Turene går blandet andet til Østrig, Nordirland, Sicilien og græske Zakynthos. Ferierne er proppede med gode stier og vandreruter til både øvede og nye ben.
Vandring i bjergene
Andre folkeslag har for længst fundet ud af glæde ved at gå. Nordmændene tramper eksempelvis lystigt rundt langt foran danskerne. For at nå alle har Star Tour derfor lavet vandreruter med tre forskellige sværhedsgrader.
- Mens nordmændene oftest vælger de mest udfordrende ruter i kategori 3, tager danskerne hellere de letteste i kategori 1. Nordmændene er bare i langt bedre form, når det kommer til at gå i bjerge, fortæller Nikolai Johnsen.
53 procent af nordmændene tager da også på vandreferie i den stygge kategori 3. Hos os danskere er det tal nede på 24 procent.
Vandreferie og solferie
Nu behøver det jo ikke være sådan, at den ene ferieform udelukker den anden. Man kan sagtens rejse til sydens sol og varme og nyde strandlivet i en del af ferien. Resten kan så bruges på vandrestierne.
Kombinationsferie med lige dele aktiv ferie og driver-dase ferie er populære.
Sommerdestinationer som Mallorca og Kreta har netop disse kombinationerne, for her ligger strandene typisk ikke langt fra bjergene.
- Mange rejsende giver sig selv den gulerod, at hvis de kan gennemføre en uges strabadser med vandresko på, så har de fortjent en uge på langs ved stranden, forklarer Nikolai Johnsen.
I 2016 har TEMA Rejser 34 vandreferier på programmet. De 26 er kombinationsrejser.
Top-5 over mest populære feriemål for vandreferier
1. Kreta, Grækenland
2. Sicilien, Italien
3. Piemonte, Italien
4. Split, Kroatien
5. Mallorca
Du kan læse mere om vandreferier her.