Swimmingpool på 57 etage

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Marina Bay Sands i Singapore er et skønt sted at holde ferrie. Marina Bay Sands i Singapore er et skønt sted at holde ferrie. Foto: Marina Bay Sands.

SINGAPORE: På toppen af det godt 200 meter og 57 etager høje hotel Marina Bay Sands i Singapore, ligger der en stor park på omkring en hektar.

Parken er udformet som et skib, der elegant "sejler" øverst oppe på hotellets tre tårne med 2500 værelser.

Her fra parken er der en bjergtagende udsigt ud over Singapores skyskrabere. I den store skypark er der plantet 250 store palmetærer og mere end en 600 planter og blomster. Det er paradisets have.

Blomsterne omkranser det otte meter og 150 meter lange svømmebassin med solvogne, hvor der kan solbades og nydes en drink med den formidable udsigt i baggrunden.

skypark-marina-bay-sands-swimmingpool-svoemmebassin-ferie-rejserLuksus og fem stjerner

For at få lov til at benytte sømmebassinet i 200 meters højde, skal du bo på hotellet, og det er ikke helt billigt på det 5 stjernede hotel, hvor et standardværelse koster over 2000 kroner for en nat.

I skibsskrogets stævn ligger skybaren helt ude i spidsen, og som nabo til baren ligger den international restaurant Cé La Vi inspireret af det franske køkken.

Restauranten kan besøges, uden at man behøver at bo på hotellet.

Restaurant Cé La Vi

Restaurant Cé La Vi er åben til frokost og aftensmad, og køkkenet disker op med veltillavede retter. Det fik vi bevis for, da vi spiste vores frokost.
Den bestod af en lækker oksebøf med forårsløg, ristet squash, ris og sukkerærter vendt i en chilli marinade. Dertil et glas dejlig kold hvidvin.

marina-bay-sands-gardens-ferie-rejserSmog over byen

Vi fik vi tildelt et bord i den lukkede del af restauranten, hvor der var aircondition. Til gengæld var udsigten knap så flot, som udenfor under parasollerne, hvor temperaturen dog var 33 grader.

Desværre var vi ikke begunstiget af en flot udsigt. I hele den seneste måned har byen været dækket af en tyk smog. Singapore gør ellers meget for at være en grøn by.

Men anstrengelser på at gøre byen til den førende grønne by i verden og dermed lægge sig i førertrøjen, når det gælder bæredygtighed, er lidt tragisk spoleret af afbrænding af regnskov i Indonesien.

Regnskoven brænder

Den tykke dyne af smog var så tæt, at vi kun svagt kunne se solen bag disen. Det er landmænd og forretningsfolk, der illegalt afbrænder regnskov for at give plads til planting af gummitræer til udvinding af palmeolie, som er en god forretning.

Det er ulovligt. Den indonesiske regering siger, at den forsøger at fange synderne. Men regeringerne i både Singapore og Malaysia føler ikke, at den indonesiske regering gør nok for at fange de kriminelle.

Hele Singapore og en stor del af Malaysia og halvdelen af Indonesien har i over en måned i oktober/november været ramt af denne farlige smog, som på sine værste dage er meget usund at indånde.

Øko-hotel i grøn by

Bortset fra smoggen, så er Hotel Marina Bay Sands et øko-hotel på alle måder, og så er det hele kun fem år gammelt.

Alle byggematerialer kan genanvendes. Desuden genbruges alt vand på hotellet og sammen med regnvand, som opsamles i store beholdere under hotellet, benyttes dette til toiletskyld.

Klimastyringen til aircondition og en lang række andre teknologier betyder, at energiforbruget på hotellet er meget lavt i forhold til dets størrelse.

Kæmpe shoppingcenter

I de første fire etager i hotellet ligger et af Singapores største shopping-, udstillings- og kongrescentre med en stor banketsal med plads til 6000 gæster, ligesom der er 250 mødelokaler af forskellige størrelser. Indkøbscenteret har i øvrigt næsten 200 varemærkebutikker.

Spil i kasino

Komplekset har naturligvis også et eksklusivt kasino, hvor man kan vinde kæmpebeløb, der nok kunne betale turen. Hvis man altså er heldig.

Det store hotelkompleks er blevet et ikon sammen med Gardens of the Bay i Singapore, og hotellet er også med til at give byen et grønt image, hvor bæredygtighed er i højsædet.

www.yoursingapore.com
www.celavi.com
www.marinabaysands.com

Senest ændret Onsdag, 25 november 2015 10:11

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.