Direkte rute til romantiske Kreta

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Det østlige Kreta er et godt gemmested for kærlige turtelduer. Det østlige Kreta er et godt gemmested for kærlige turtelduer. Foto: Star Tour.

KÆRLIGHED: Den græske ø Kreta for fra sommeren 2016 en ny direkte rute til den østlige del, hvor Star Tour åbner en rute til Heraklion fra København. Kretas vestlige del er kendt af mange som et dejligt sted for familien, mens den vestlige del ventes at tiltrække mange par på jagt efter den romantiske tosomhed.

Som den største ø i det græske øhav er Kreta alsidig og nuanceret. Her finder man tætpakkede turistområder, som mange kender, når de fra lufthavnen i Chania tager ud til deres hoteller. Det er smukt og rent og giver den perfekte ferieoplevelse. For nogle er der måske lidt for mange andre feriegæster, og de vil med fordel kunne vælge den østlige del af øen.

sol-kreta-romatikKærlige Kreta

Den østlige del af Kreta har mange små og hyggelige hoteller, der er perfekte for kæresteparrene. Familieresorterne findes skam også, men ikke i så stort et antal som i vest. Men undtagelsen er et femstjernet luksushotel som Sensatori, hvor man har lagt vægt på det sanselige.

- De fleste danskere stifter kun bekendtskab med områder på den vestlige del af Kreta. Men det er faktisk lidt synd, for den østlige del af Kreta er oplagt til en parferie, hvor man kan nyde øens bedste restauranter og hoteller uden børn, siger Nikolai Johnsen, der er pressechef for Star Tour.

Star Tour har i området omkring Heraklion hoteller i seks mindre og meget charmerende byer. De har alle en rolig atmosfære og ligger tæt på stranden, men langt fra masseturismen.

Forelskelse i Kreta og kæresten

Lufthavnen i Heraklion er i forhold til den i Chania ikke stor. Langt de fleste danskere kender da også kun Chania, hvor omring 95.000 lander hvert år. Til sammenligning lander kun 15.000 danskere formentlig i Heraklion næste år.

- Vi oplever, at mange danskere efterspørger en lidt anderledes oplevelse på Kreta, fordi mange har prøvet Chania-området og har været rigtig glade for det. Derfor åbner vi nu for rejser til Heraklion, hvor folk kan blive forelskede i både kæresten og øen igen, siger Nikolai Johnsen.

De mest efterspurgte hoteller er med god grund Sensimar-hotellerne, og de har en ganske speciel politik her kommer der kun gæster over 18 år. Hotellet er der for alene bygget op omkring glæden ved at nyde hinanden, og der er med garanti ingen barnegråd eller fortvivlede forældre.

Star Tour håber at kunne sende 3.500 danskere til Heraklion i 2016.

Østkreta:

Rejsetid fra København: 3,5 time
Byer: Panormos, Analipsi, Agios Nikolaos, Amoudara, Elounda, Gouves
Antal danske rejsende i 2013: 9.000
Forventet antal danske rejsende i 2015: 15.000

Senest ændret Lørdag, 03 oktober 2015 19:03

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.