Med Singapore Airlines, der er sponsor for løbet, kan du flyve direkte flere gange om ugen til storbyen. Selve løbet afvikles langs byens hovedstrøg og langs Marina Bay i de natmørke gader, hvilket sidste år var en kæmpe oplevelse for de, der overværede løbet. Selvom løbet køres i mørket, vil 1500 projektører oplyse gaderne.
Ganske vist er vores egen Formel 1 kører Kevin Magnussen ikke med, men det ventes, at mange danske Formel 1 fans vil følge Hamilton, Vettel og andre af favoritterne ved det store løb i Singapore.
Læs også: Formel 1
Singapore Sling
Samtidig med at du er i byen, bør du også studere andre sider af denne fantastiske by, med parker, shopping i verdensklasse, besøg i den botaniske have og zoo samt eventuelt tage på en badeferie i omegnen af bystaten.
Du kan også begive dig ned i den gamle by, som den britiske handels- og opdagelsesrejsende Stamford Raffles oprettede som en britisk handelsstation i februar 1819.
Du kan også besøge det femstjernede hotel Raffles Hotel og blandt andet smage den verdensberømte drink Singapore Sling i den lige så berømte Long Bar.
Singapore lille - men stor
Byens areal er på størrelse med Fyn, men her bor lige så mange mennesker som i Danmark. Billetsalget til det store Formel 1 løb er i gang i hele Skandinavien, siger Tim Lee direktør for Singapore Airlines i Norge, Sverige, Finland og Danmark.
Staten Singapore har i øvrigt 50-års fødselsdag i år. Singapore Airlines anbefaler, at man flyver ud omkring den 15. september og hjem igen natten mellem den 21. og 22. september 2015.
Flere information på singaporeair.com.