Helt præcist to 440.000 danskere i 2014 på charterrejse til Spanien, hvilket er en stigning på 8,3 procent i forhold til året før.
Vi har således lagt de gamle forestillinger om udskejelser, grisefester for slemme drenge og piger samt skodhoteller bag os.
- I Spanien har vi danskere kastet vores kærlighed på koncepthoteller af høj kvalitet, hvor der bliver satset entydigt på børnefamilier, aktiv ferie eller god mad. Vi udvikler derfor koncepterne i takt med de trends, vi ser herhjemme, siger Nikolai Johnsen, pressechef i Star Tour.
De spanske øer
Ibiza, Mallorca og Gran Canaria er superpopulære som feriemål, og de oplever alle en stor stigning i danske feriegæster. Faktisk, så er det begyndt at knibe med at få plads til alle.
- Der kommer ganske enkelt til at mangle senge til danskerne på de spanske øer, hvis udviklingen fortsætter. Derfor har vi allerede nu forhandlinger med de bedste hotelkæder, og vi forventer at åbne op for endnu flere 4- og 5-stjernede hoteller, siger Nikolai Johnsen.
En af de hotelkæder, der har massiv fremgang er den meget eksklusive RIU-kæde. Kæden har 13 hoteller på attraktive spanske feriedestinationer, og Star Tour har sikret sig eneret fra vinteren 2015/2016.
Samtidig udvider rejsearrangøren til næste vinter med to afgange til Fuerteventura, og Star Tour kommer dermed op på fire direkte fly til De Kanariske Øer.