Billige billetter til søs

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Skal det være billigt - så er det i den kommende uge, der er billige billetter hos Stena Line. Skal det være billigt - så er det i den kommende uge, der er billige billetter hos Stena Line. Foto: Stena Line.

UDSALG: Stena Line kommer nu med et aldeles udsædvanligt træk for branchen med et kæmpe-udsalg af billetter.

Der er tale om hele 150.000 billetter, som rederiet har nedsat med op til 45 procent på afgange mellem 21. januar og 14. juni.

- Vores udsalg giver især danskerne spændende muligheder for en billig påske- eller forårstur. Vi sejler mellem 10 forskellige lande, men set med danske øjne er det ruterne Frederikshavn-Göteborg, Frederikshavn-Oslo og Grenaa-Varberg, der er mest interessante, siger salgs- og markedschef Thomas Christiansen fra Stena Lines danske hovedkontor i Frederikshavn.

Selve udsalget ligger i dagene fra 21. januar (i dag) og frem til 28. januar. Man skal altså kunne beslutte sig indenfor den kommende uge. Til gengæld kan man så komme på en fin mini-ferie til næsten halv pris for visse afgange.

Ferie til søs

Det er således ikke reklame-gas, når Stena Line meddeler, at det er deres mest omfattende kampagne nogensinde - og noget nær Europas største udsalg til søs.

Herudover er priserne på grund af kurserne banket helt i bund i de flydende grænsebutikker.

- Januar er for mange en økonomisk hård måned efter jul og nytår. Vi håber naturligvis, at vi giver endnu flere mulighed for og lyst til at rejse med Stena Line. Der er jo fine muligheder for at komme af sted i påsken, pinsen, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag og Grundlovsdag, siger Thomas Christiansen.

stena-line-udsalgDet kan du spare ved at bestille/booke i perioden fra 21. - 28. januar:

Frederikshavn-Göteborg eller Grenaa-Varberg, bil+fører: Nu fra 203,-

Frederikshavn-Oslo, bil+fører: Nu fra 175,-

Endagstur: Fra 59,- pr. person

Cruise til Oslo: Fra 50,-

Senest ændret Onsdag, 21 januar 2015 18:48

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.