De 5 bedste strande i Egypten

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Egypten har et fantastiks klima og strande, der passer dertil. Egypten har et fantastiks klima og strande, der passer dertil. Foto: Den Egyptiske Ambassade.

BADEFERIE: Snart vil vi skifte sjap, sne og mørke ud med sol og varme - måske i Egypten. Rødehavets ferieparadis ligger tæt på Europa og de skønne, hvide strande og det farverige koralrev drager os.

Den Egyptiske Ambassades Turistråd har fundet de 10 bedste strande for os. Der er tale om vinterdestinationer, der er af høj kvalitet og med solsikkerhed.

Vandtemperaturerne er det meste af året på 25 grader, og det er derfor perfekt, hvis man gerne vil dykke og udforske livet under overfladen.

- Mens vinterhalvåret er en mørk og kold fornøjelse i Danmark, skinner solen fra en skyfri himmel i Egypten. Egyptens kyster ud til Middelhavet og Rødehavet byder på mange smukke strande, siger Dr Mohamed Atta Elsherbeiny fra Den Egyptiske Ambassades Turistråd i Norden.

De 5 bedste strande i Egypten


Naama Bay, Sharm El Sheikh

På Sinai-halvøens østkyst i hjertet af Sharm El Sheikh ligger Naama Bay. Her er masser af liv - både dag og nat. Det første hotel blev bygget i 1980, og den skønne strand tiltrækker hundredtusindvis af turister. De kommer her for at solbade, udforske livet under havet og svømme. Stedet er fantastisk til dykning og snorkling.

Sharks Bay, Sharm El Sheikh

Byen Sharks Bay ret ukendt, men minder om Sharm El Sheikh, før den blev en populær turistdestination. Her er mere rolig, og der er ingen hajer. Man mener, at navnet stammer fra turister, der har forvekslet manta-rokker med hajer. Bugten har en smuk udsigt over Tiran Island og havnen, og selvom det efterhånden er nogle år siden, kamelerne gik frit på stranden, er området stadig indbegrebet af autenticitet.

Hurghada Beach, Hurghada

snorkling-roedehavetHurghada Beach er uden tvivl en af de smukkeste strande i Egypten. Her finder man krystalklart vand, der giver mulighed for dykning på koralrev og skibsvrag lige ud for kysten, og samtidig er det et fantastisk sted at snorkle. Andre er mere magelige og oplever livet under havet fra en båd med glasbund.

Stranden i Hurghada ejes af de forskellige hoteller og resorts, og turister, som bor på disse hoteller, kan derfor opholde sig gratis på stranden.

Agiba Beach, Marsa el-Sharif

Agiba Beach er noget helt for sig selv. Den nås via en smal sti og ud for stranden danner to imponerende klipper rammen om den 40 meter lange hvide sandstrand. Her kan man nyde den betagende udsigt over stranden og det blå hav fra toppen af klipperne, hvor man også kan nyde kolde forfriskninger i den lokale cafe. Dette er en af de smukkeste strande i Egypten, og den er absolut et besøg værd.

Cleopatra's Beach, Marsa Matrouh

Romantikken opleves allerbedst på den strand, hvor selveste Kleopatra og hendes elskede Marcus Antonius kom for at bade.

Høje klipper ude i havet skaber en stor firkantet "pool", og lige på den anden side af denne finder man ruinerne fra et af Kleopatras mange paladser. Grundet de mange klipper og den stærke strøm er badning ved Kleopatras strand kun for øvede svømmere.

Senest ændret Torsdag, 25 december 2014 09:06

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.