Samtidig er clipperne store nok til at have moderne komfort, overnatning og restauranter. Men de er også så små at de kan gå ind i de mindste, intime havne i Caribien og Middelhavet.
På de uforglemmelige cruises får turisterne en oplevelse for livet. Her er ti oplevelser, du bør prøve, hvis du tager på cruise.
Bind knob som en sømand
Rigtige sømand kan binde knob, og besætningen på Star Clippers-skibene lærer fra sig af færdighederne. Inden landgang kan alle binde knob.
Kravl op i masten
Har du højdeskræk, er det måske ikke lige masten, du skal kravle op i. Men andre kan iføre sig seletøj og kravle op til udsigtsplatformen i den ene af skibets master. Her er der 360 graders udsigt - perfekt til at tage de smukkeste billeder.
Stå på vandski ved de græske øer
Selvom man er med på et "gammeldags" skib, så er der gode muligheder for at få fart over feltet, da alle tre Star Clippers-skibe har hurtige Zodiac-både ombord.
Skibenes vandsportsinstruktører tilbyder undervisning i blandt andet vandski og wakeboard.
Paddel i kajak i Cuba
Star Clippers skibene udlåner også gratis kajakker, laserjoller og udstyr til windsurfing. Under Cuba sejladsen kan man kombinere den fascinerende kultur og den majestætiske arkitektur fra kolonitiden med meget smukke og uspolerede strande, der er perfekte til vandsport.
Solopgang og yoga
Er du til yoga, så er det svært at forestille sig et bedre sted at dyrke yoga end på dækket af et sejlskib. Star Clippers har under tidligere cruises tilbudt yoga, og det gælder også for sæson 2015.
Lær at stå på stand up paddleboard
Stand up paddleboard er nyt fænomen. Det er faktisk en rolig, men samtidig hård aktivitet, der kræver muskler. Man begynder med at sidde på sit board, indtil man har fundet balancen. Da sporten kræver et ret roligt havn er Kroatien og Montenegro fremragende steder at stå på stand up paddleboard.
Snorkling ved Grenadinerne
Snorkling ved Grenadinerne i Caribien er den ultimative naturoplevelse. Vandet er krystalklart ved Tobago Cays National Park og der er masser af liv. Her kan man komme helt tæt på de farverige fisk. Hver af de tre clippere har et stort udvalg af snorkeludstyr, som gæsterne frit kan benytte.
Naviger efter stjernerne i Atlanten
De gæve kaptajner holder hver dag et lille foredrag på skibets bro, hvor de fortæller om emner som vinde, forskellige typer sejl, og hvordan man bruger stjernerne til at navigere, og man kan få lov til at være med til at sætte sejl.
Lær at mikse eksotiske drinks
Bartenderne i The Tropical Bar lærer også gerne fra sig, så man kan lære at mikse sin favoritdrink. Caribien er det perfekte sted at lære at lave en rompunch mens solen går ned, og det bliver "cocktail-tid".
Kultur ved Middelhavet
Når man anløber de forskellige havne eksempelvis på turen fra Athen til Venedig skal man naturligvis også opleve nogle af Middelhavets store historiske steder. I Athen ser turisterne en lille bid af det historiske Grækenland, og i Venedig er der mulighed for en romantisk tur i gondol.