Tunesien er ved at blive et trækplaster for golfspillere fra hele verden, fordi landet tilbyder gode forhold på alle niveauer. Banerne i landet er da også i verdensklasse, og mange af dem er designet af berømte arkitekter som Robert Trent Jones II og Ronald Fream.
Læg hertil landets milde Middelhavsklima og Tunesien er noget af det tætteste man kommer på en perfekt golfsæson hele vinteren.
- Golf i Tunesien er for spillere, der vil forkæles med udfordrende baner, komfortable hoteller og superlækker mad. Spillet giver også en fantastisk mulighed for at opleve landets smukke natur i al sin mangfoldighed, siger Karin Gert Nielsen, direktør hos Atlantic Link, der laver PR for Tunesiens Turistkontor i Norden.
Og så kan man rent faktisk være så heldig at spille lige på kanten af Sahara-ørkenens storhed.
Golf helt ud til Middelhavet
Sousse og Monastir og Hammamet, der er nogle af landets mest populære turistbyer, har baner på skråninger, der går helt ned til havet. Eksempelvis ligger et par af hullerne på Palm Links-banen så tæt på stranden, at man skal vare sig for ikke at skyde bolden direkte i Middelhavet.
Har man brug for et timeout i spillet, så kan et kameltrek ud i Sahara anbefales. Det kan arrangeres få timer fra turiststederne Sousse og Hammamet.
Tunesien har desuden en rig historie - som ikke mindst det velbevarede romerske amfiteater El Jem vidner om. Andre nøjes med at slentre til den lokale souk, hvor man kan købet håndmalet keramik, lædervarer, krydderier og tusind andre ting.
Op til flere af de skandinaviske rejsebureauer arrangerer langtidsgolfferier på eksempelvis en måned. Med hotel, måltider og alt det golf med man vil spille, skulle der være mulighed for at blive endnu bedre.
8 supergode golfbaner
Ved Tunesiens Middelhavskyst er der masser af gode golfbaner. Otte af dem er specielt fantastiske:
The Residence Golf Course
Stedet er en af Tunesiens absolut mest eksklusive golfbaner - blot 20 kilometer fra hovedstaden Tunis. Banen er fuld af overraskelser og udfordringer, og den er designet af Robert Trent Jones II.
Tabarka Golf
Naturskønt mellem skov og hav ligger Tabarka Golf. Mens spillet går sin gang på de 18 huller eller på 9-hullers øvebanen, kan gæsterne nyde den smukke udsigt ud over Tabarkas oldtidshavn.
Golf Citrus
Golfresorter er Tunesiens første 45-hullers kompleks, og med sin placering tæt på Hammamets hvide sandstrande der det en af verdens mest fantastiske destinationer. Les Oliviers-banen passer fint til begyndere og let øvede spillere med sine brede fairways. La Forêt-banen er mere udfordrende og er til erfarne spillere med dens blinde huller, vandhazarder og bunkere.
Golf Yasmine
Frodigheden og de grønne omgivelser er typiske for Hammamet-området ved Golf Yasmine. Banen her har en panoramaudsigt over Middelhavet, der samtidig sender en kølig brise ind over land. De mange teesteder giver spillere på alle niveauer en chance for at være med i spillet.
El Kantaoui Golf Course
Ved Sousse ligger det skønne Port El Kantaoui-område, hvor man ligeledes kan man spille en runde med flot udsigt over Middelhavet. Banen er omgivet af flotte, gamle oliventræer og har været vært for mange internationale turneringer gennem årene.
Palm Links
Få minutter fra Monastirs lufthavn ligger Palm Links og hul 14, 15 og 16 er meget tæt på vandet. Pas på - mange har skudt ud i havet.
Flamingo Golf Course
Meget idyllisk på en skråning ved Monastir, skal spillerne skiftevis bruge kraft og præcision. Ronald Fream har designet denne helt specielle og smukke bane, der passer flot ind i områdets flora og fauna.
Djerba Golf Club
Den velkendte ferieø Djerba bliver mest forbundet med solbadning og vandsport, men golf er bestemt også en mulighed på øens 27-hullers bane. Banen er designet af Martin Hawtree og er omkranset af eksotiske palmer. Den storslåede Sahara-ørkenen ligger lige i nærheden.