Under krydstogtet besøger gæsterne forskellige vinkældre og vingårde i Spanien, Italien og Frankrig, hvor de kommer til at smage de ypperste lokale vine og høre om vinproduktionen i de forskellige lande. Vinen bliver herefter serveret ombord til middagene.
- Det er en god mulighed for at lære mere for folk med interesse i vin. Middelhavet byder på gode vinoplevelser, der er vidt forskellige fra sted til sted, siger Åsa Elmcrona, skandinavisk marketingchef i MSC Cruises.
Vinsmagning
Under alle tre krydstogter er der foredrag af vineksperter med efterfølgende vinsmagning. De enkelte vingårde vil derefter blive diskuteret og vurderet.
Måltiderne vil sammen med maden afspejle den region, som gæsterne har oplevet under besøget i land den pågældende dag.
Det er krydstogtskibet MSC Splendida, der bliver hjem for de vinglade turister i de otte dage krydstogterne løber over, og udsejlingen sker fra havnen Genova, Italien.
Afgangene den 2. og 9. november er med besøg i Napoli og Messina (Italien), Tunis (Tunesien), Barcelona (Spanien) og Marseille (Frankrig).
Afgangen den 14. december vil aflægge besøg i Civitavecchia og Palermo (Italien), Tunis (Tunesien), Barcelona (Spanien) og Marseille (Frankrig).