Hver 3. dansker rammes af ferie-blues

Udgivet i Arbejdsliv
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Ferie-blues rammer mange danskere. Ferie-blues rammer mange danskere.

Når sommerferien synger på sidste vers, rammes hver tredje dansker af ferie-blues. Det viser en ny undersøgelse foretaget af hotel- og rejsesøgemaskinen Momondo.

Efter flere uger med sol, afslapning og måske lidt rosé i glasset oplever en stor del af danskerne, at overgangen fra hængekøje til kontorstol er svær og nedslående. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Momondo, så er tristhed efter ferien en tilbagevendende tilstand for mange danskere, når de i løbet af de næste par uger returnerer til den "normale" hverdag.

"Det er 4. år i træk, at vi undersøger, hvordan danskerne håndterer skiftet mellem ferie og hverdag, og dette års tal bekræfter kun, at ferie-blues er en tilbagevendende tilstand for mange danskere, fortæller Lasse Skole Hansen, som er Momondos danske presseansvarlige, og uddyber:

"Ferien markerer jo noget særligt for os, og ofte bruger vi lang tid på at se frem til dette højdepunkt. Når ferien så er ved at rinde ud, og udsigten til eksempelvis arbejde, madpakker og hentedage melder sig i horisonten, så er det forståeligt, at man kan blive lidt trist. Men omvendt så er det også et tegn på, at man har haft en dejlig ferie."

Endvidere viser Momondos undersøgelse, at jo ældre man bliver, desto mindre er sandsynligheden for, at man rammes af ferie-blues. Det er primært den yngre del af befolkningen, som oplever tristhed efter ferien. Faktisk er det hele 45 procent af de 18 til 35-årige, som har svært ved at komme tilbage på arbejdet uden, at det går ud over deres humør.

LÆS OGSÅ: Vi gør det aldrig godt nok

Masser af søvn og træning kan hjælpe med ferie-blues

Når tristheden over endt ferie er indtruffet, så arbejder cirka halvdelen af danskerne målrettet på at komme tilstanden til livs ved fx at spise sundere, træne mere eller sove længere - og her er det primært de unge, som aktivt arbejder på at få humøret tilbage i hverdagen.

"Ferie-blues er heldigvis en forbipasserende tilstand, og mange danskere gør faktisk noget for at gøre det lettere at vende tilbage til hverdagen. Udover selvforkælelse og prioritering af en sundere livsstil, så begynder næsten hver femte dansker at gå i gang med planlægningen af den næste ferie, så de på den måde har noget at se frem til," afslutter Lasse Skole Hansen.

LÆS OGSÅ: Alt om Viborg

.

Senest ændret Tirsdag, 11 september 2018 07:59

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.