Er du typen, der begynder at remse op fra en tidspresset kalender, når folk spørger ind til, hvorfor du er stresset? Hvis ja, så har du misforstået noget. For godt nok fylder det meget, men det er egentlig ikke det, som ligger til grund for din stress. Ifølge kognitiv coach og neokognitiv psykoterapeut, Stig Sølvhøj, er det nemlig ikke mængden af krav, som stresser en, men derimod om hvorvidt kravene resulterer i bekymringer. Aftaler og krav, som man let kan håndtere, er næsten aldrig med til at stresse – uanset hvor mange der er. Krav, som kan have store konsekvenser for ens liv, eller som man har svært ved at leve op til, kan derimod give meget uro i ens hoved.
"Vi må forstå hvor stress kommer fra. Pres er ikke stress. Men pres kan blive konverteret til stress, hvis måden du tænker om arbejdspresset resulterer i tankemylder og bekymringer om fremtiden. Når du dvæler ved fremtidsscenarier, fjerner du dig selv fra nuet, og gør det svært at løse de opgaver, du har på dit bord - og det leder til stress," siger Stig Sølvhøj
Seks ud af ti danskere føler sig presset på arbejde. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for LO. Og i følge Stig Sølvhøj er det meget individuelt, hvor mange krav vi kan overkomme:
"Nogle mennesker har en hverdag, andre vil betegne som hektisk og presset, men alligevel forholder disse mennesker sig helt rolige og løser deres mange opgaver. Det er de i stand til, fordi de ikke lader håndteringen af kravene smitte af på deres syn på sig selv som en fiasko eller en succes."
LÆS OGSÅ: Borderline
Stig Sølvhøj beskriver bekymringer som en ond spiral, der leder til overtænkning og ingen løsning. Det er derfor vigtigt, at man ikke lader sig overvælde af kravene og begynder at overtænke dem. Man skal i stedet for bare kaste sig ud i at håndtere dem så godt, som man kan:
"For at kunne handle på bekymringer er det vigtigt, at man kan identificere de bekymrende tanker. Bekymringer er tanker om fremtiden ofte kendetegnet ved skrækscenarier uden en løsning. Så snart man identificerer sådan en tanke, betyder det, at noget bestemt er vigtigt for én, og det er der ikke noget galt i. Man kan i stedet se sin bekymring som en påmindelse om, at der er noget man skal handle på,"
siger Stig Sølvhøj
3-TRINS-METODE som kan hjælpe med at bryde ens bekymrende tanker
Når Stig Sølvhøj hjælper mennesker med at bryde deres bekymringsmønstre i virksomheden Mindstrain, lærer han dem følgende metode, der er bygget op om tre spørgsmål:
1. HVAD ER SITUATIONEN?
Find ud af om dine tanker er bekymringer.
2. HVAD HAR JEG AF MULIGHEDER?
For at skifte din tankegang til en løsningsorienteret tænkning, kan du med fordel overveje dine muligheder.
3. HVAD VIL JEG GØRE?
Nu er det tid til at handle for at fjerne bekymringen. Her er det første, du skal gøre at prioritere, hvilken mulighed du vil handle på.
