Haut Koenigsbourg, som franskmændene kalder slottet - eller Hoh Königsburg på tysk - er et imponerende bygningsværk med sin strategiske beliggenhed i 757 meters højde med udsigt over det meste af Alsace og Rhindalen. Borgen vidner om den barske og omskiftelige historie i Alsace. Det første historiske vidnesbyrd om borgen er fra 1147, da en schweizisk adelsfamilie byggede den og i 1192 tog navnet Königsburg. Slottet er formentlig bygget på ruinerne af en tidligere borg, men det fortoner sig i det uvisse.
LÆS OGSÅ: Efterårshygge i det svenske for hele familien
Trafikkontrol
Fra borgen kunne man overse hele dalen og dermed kontrollere og beskytte vin- og hvederuter mod nord og sølv- og saltruter fra vest til øst. Fra byggeriets start og de næste par hundrede år var slottet i forskellige adelsslægters eje. l 1402 blev slottet angrebet og brændt næsten totalt ned. Nogle år senere blev det genopbygget og i 1517 overtaget af den romersk-tyske kejser Maximillian l (1459-1519).
I 1633 under Trediveårskrigen blev Koenigsbourg igen brændt og plyndret, hvorefter det lå næsten ubeboet hen i flere hundrede år og blev overgroet af skov. Her er romantiske digtere blevet inspireret til at skrive om torneroseslottet og tjørnehækken, der voksede op. Efter den fransk-tyske krig 1870-71, hvor Alsace kom på preussiske hænder, begyndte de tyske fyrster, der indtog Alsace, at restaurere slottet, og 20 år senere blev det i 1899 foræret til den tyske kejser Wilhelm ll.
Ville indrette en ridderborg
Kejseren havde en drøm om at bygge det om til et rigtigt slot eller faktisk til en rigtig ridderborg. Han håbede også, at ved at restaurere og genopbygge slottet, kunne han få Alsaces befolkning til at være lidt mere venlig over for besættelsesmagten. Samtidig ønskede den tyske kejser at indrette et middelaldermuseum frem for en kejserbolig - og dermed et symbol på den germanske historie i Alsace. Målet var at bringe slottet tilbage, som det så ud ved starten af Trediveårskrigen. Det lykkedes dog ikke helt, mener nutidens historikere, men alligevel er de fleste af slottets værelser blevet bragt tilbage, som de så ud før Trediveårskrigen. Slottet er blevet genopbygget i romantiske lyserøde sandsten, som det så ud i middelalderen.
I de mange værelser har man dels bevaret påvirkningen fra den tyske periode, dels bevaret de oprindelige udsmykninger fra den franske tid i middelalderen. Der er også en samling af middelaldervåben blandt andet sværd, spyd, geværer og rustninger. Efter afslutningen af 1. verdenskrig konfiskerede den franske stat slottet, og i 1993 blev det erklæret et nationalt historisk monument og fredet. Slottet er absolut et besøg værd og alene udsigten her fra ud over dalen er bjergtagende.
