Den italienske hovedstad Rom er bygget på og imellem syv høje. Og i følge den romerske mytologi blev Rom grundlagt den 21. april 753 f. Kr. af de halvguddommelige tvillingebrødre Romulus og Remus, som var efterkommere af den trojanske sagnhelt Æneas.
Inden jeg startede min rundgang (en hel dag) i Forum Romanum, købte jeg en slags guide - en bog på engelsk med masser af fotos og beskrivelser af, hvordan man mener bygningerne så ud i virkelighedens antikke Rom. Bogens titel er "Everyday live in Imperial Rome". Der er tale om en spændende smuk, livagtig og uvurderlig bog, når du går på opdagelse i ruinbyen.
Under besøget i Forum Romanum finder du hurtigt ud af, at Rom ikke blev bygget på en dag. Det vidner de enorme bygninger, triumfbuer, paladser, tove, kirke m.v om, når du går en tur i det store ruinområde. Forum Romanum var den centrale plads i antikkens Rom i cirka 1000 år og var centret for det politiske, juridiske, religiøse, kommercielle og sociale liv i Romerriget. Det lå i en dalsænkning mellem højene Palatin, Capitol, Quirinal, Viminal, Esquilin og Cæliushøjen.
Da de spredte beboelser omkring 600 f. Kr. sluttede sig sammen, begyndte bebyggelserne at vokse ned i lavningerne mellem højene, hvor de ældste bebyggelser lå ved et af flodens Tiberens vadesteder. Samtidig fik man drænet det fugtige sumpede område ved floden, og det gav plads til bebyggelser i stort tal. Byens hersker fandt ud af, at midt imellem højene skulle byen have sit Forum (på latin plads eller torv) - altså det man i dag ville kalde for en rådhusplads.
I centrum
Forum Romanum lå, hvor mange veje mødtes. Byens torv var også stedet for en række offentlige bygninger. Ved siden af Via Sacra lå Regia, hvis navn betyder den kongelige. Det antyder, at den må have været en del af kongens bolig (fra før indførelsen af republikken). Ved siden af Regia lå Vesta-templet, hvor vestalinderne passede byens hellige ild. Også andre templer af meget gammel oprindelse lå på Forum, hvor det nordvestlige hjørne var centrum for politiske aktiviteter: Her lå Comitium, den plads, hvor folkeforsamlingen mødtes for at vedtage love. Og her lå Curia, senatets mødebygning, og her var Rostradens sceneagtige forhøjning, som brugtes af folketalere. Samtidig med, at Forum var det politiske centrum og stedet for en del templer, var det også et handelscenter, en markedsplads med en række handelsboder.
I den sene republikanske tid kom der store haller, basilikaer, som både kunne anvendes til handel og til retssager, og i kejsertiden blev der bygget en del triumfbuer for at hylde kejsere, der havde vundet i krig.
Forum var gennem Romerrigets historie en plads, som blev tættere og tættere bebygget, og ældre bygninger blev erstattet af nye – efterhånden af marmor. Og da stedet samtidigt var centrum for romernes deltagelse i politik og handel, og stedet, hvor de mødtes for at høre nyt, blev pladsen efterhånden temmelig trang. Forskellige kejsere byggede derfor nye bygninger uden for selve det gamle torv. Derfor skiftede pladsen og dets omgivelser hele tiden udseende.
Store og mindre bygningsværker er blevet rejst for atter at forsvinde som ofre for almindeligt slid, nedrivninger, ombygninger, ildebrande og jordskælv.
Men Forums struktur lå forholdsvis fast, fordi de fleste bygninger var indviede til guderne. Også derfor blev nye bygninger placeret på de samme byggegrunde som de tidligere bygningsværker. Efter Romerrigets fald i det 5. århundrede begyndte de mange bygninger i Forum Romanum at lide under forfald og blev lidt efter lidt lagt i ruiner på grund af krigshandlinger, storbrande og jordskælv. Ruinerne fra antikken forsvandt gradvis og i middelalderen og i de følgende århundreder blev der bygget oven på dem. Flere af ruinerne blev ombygget til kirker, mens den vildtvoksende flora bredte sig over resterne. Kvæget græssede over hele området, der nu blev kaldt Campo Vaccino - komarken. Dertil kom, at rygende kalkovne hist og her forvandlede den kostbare marmor til kalk. Med pave Urban V's tilbagevenden fra Avignon i 1367 fulgte en voksende interesse for de antikke monumenter, dels på grund af deres historiske betydning, dels som stenbrud for nye bygninger, som blev opført i Rom efter lang tids forsømmelse. I de næste par hundrede år begyndte et omfattende udgravningsarbejde og restaurering af den gamle antikke by. Og denne restaurering har fundet sted frem til 1900-tallet i stor stil og fortsætter i mindre målestok den dag i dag.
Verdens største væddeløbsbane
Mellem de to høje, Palatinerhøjen og Aventinerhøjen, ligger Cirkus Maximus, en kæmpe væddeløbsbane, hvor der blev afviklet hestevæddeløb med stridsvogne ofte med det formål at slå modstanderen ihjel. I storfilmen Ben Hur med Charlton Heston som Ben Hur ser man blandt andet den slags hestevæddeløb med stridsvogne (dog i Jerusalem).
Cirkus blev anlagt i begyndelsen af 500-tallet f.Kr. af etruskerkongen Lucius Tarquinius Priscus. Det var det første og største cirkus i Rom med plads til 200.000 tilskuere. Arenaen var 620 meter lang, og tilskuertribunerne var op til 30 meter høje. Circus Maximus blev også anvendt til andre formål som gladiatorkampe, parader og offentlige henrettelser. De fleste kristne, som led martyrdøden ved de forskellige forfølgelser, døde her og ikke i Colosseum. Det sidste væddeløb fandt sted i 549 e.Kr. Når du går langs den store græsplæne, der er tilbage med muren fra tilskuerpladserne på den ene side, kan man nemt fornemme den larm og summen, der har været ved overværelsen af en gladiatorkamp eller et væddeløb med omkring 200.000 tilskuere.