Når du står her ved de høje ruinmure og senere går rundt i Colosseum, bliver du betaget over den viden og ingeniørkunst, menneskene her i Rom besad for over 2000 år siden, for at kunne bygge et så imponerede teater med en teknik, som på mange måder helt lever op til sceneteknikken anno 2018.
Samtidig vækkes du af afsky overfor de brutale og lidelsesfulde menneskeofringer, som fandt sted i hovedparten af de mange shows til stor morskab for tilskuerne.
Colosseum blev bygget af kalksten, tørv og murstenbeton, og er det største amfiteater, der nogensinde er bygget. Byggeriet begyndte under Kejser Vespasian i året 71 e. kr. og blev afsluttet i år 80 under hans efterfølger og arving, kejser Titus. Der var formentlig plads til mellem 50.000 og 80.000 tilskuere, og i gennemsnit til forestillingerne var der omkring 65.000 tilskuere. Det anslås, at det i dag ville koste 18 trillioner kroner (18 med 18 nuller – et så svimlende beløb, at det er umuligt at forholde sig til.) Byggeriet blev finansieret af de overdådige skatte af guld og sølv med videre, der blev stjålet fra det jødiske tempel i Jerusalem efter det store jødiske oprør i 70 e.Kr.
LÆS OGSÅ: Rom blev ikke bygget på en dag
Den romerske kejse, Vespasian, beordrede, at Colosseum skulle opføres for midlerne fra krigsbyttet i Jerusalem. De romerske generaler førte omkring 100.000 jødiske fanger fra Jerusalem til Rom efter krigen, og mange bidrog til den massive arbejdsstyrke, der var nødvendig for byggeriet. Slaverne arbejdede dels i stenbruddene cirka 50 km fra Rom, dels ved byggeriet i Rom. I stenbruddene blev store kalkstenskvadrater brudt og transporteret til Rom. Ud over de jødiske slaver deltog en lang række professionelle romerske bygherrer, ingeniører, kunstnere, malere og dekoratører i udformningen, ikke mindst til de mere specialiserede opgaver ved byggeriet af dette overdådige amfiteater. Ved siden af amfiteatret blev der bygget gladiatorskoler og andre støttebygninger.
Døden som underholdning
På den ellipseformede scene blev der afviklet dødelige gladiatorkampe – tvekampe mellem slaver, der var dømt til døden. Der blev afviklet kampe, hvor vilde dyre kæmpede mod gladiatorer, men der var også mere humane forestillinger og i en årrække blev arenaen fyldt med vand til vandshows med krigsskibe, som udkæmpede krigsslag. Der var også shows med akrobater og tryllekunstnere, og der var shows med religiøst islæt. En anden populær type show var dyrejagter. Disse shows omfattede et stort udvalg af vilde dyr, hovedsageligt importeret fra Afrika og Mellemøsten. Dyrene var blandt andet næsehorn, giraffer, pantere, leoparder, bjørne, kaspiske tigre, krokodiller og strudse. Kampe og jagter blev ofte iscenesat med dekorationer af bevægelige træer og bygninger. Kejser Trajan siges at have fejret sine sejre i Dacia i året 107 med konkurrencer, der involverede 11.000 dyr og 9000 gladiatorer i løbet af 123 dage. I frokostpausen vistes uhyggelige shows med dødsdømte salver, som blev kastet for de vilde dyr. De var nøgne og ubevæbnede, og de blev bogstaveligt talt revet i tusinde stykker.
Næsten 200 meter langt
Amfiteatret er 189 meter langt og 156 meter bredt med et areal på 24.000 kvadratmeter. Højden af ydervæggene er 48 meter . Omkredsen målte oprindeligt 545 meter. Den centrale arena er en oval, 87 meter lang og 55 meter bred, omgivet af en 5 meter høj mur. Ydervæggen skønnes at have krævet over 100.000 kubikmeter kalksten, der blev sat uden mørtel. De blev holdt sammen med 300 tons jernklemmer. Det har imidlertid lidt omfattende skader gennem århundrederne, hvor store segmenter er kollapset efter jordskælv.
Inddeling af siddepladser efter klasse
Den nordlige hovedindgang var forbeholdt den romerske kejser og hans hjælpere, mens de andre tre aksiale indgange sandsynligvis blev brugt af eliten. Alle fire aksiale indgange var rigt dekoreret med malede stukrelieffer. Den nederste del af tilskuerpladserne var for velhavende borgere, mens den øverste del var for fattige borgere. Specifikke sektorer blev ydet til andre sociale grupper: for eksempel drenge med deres vejledere, soldater, udenlandske overhoveder, skriftkloge, hyrder, præster og så videre. Sten- (og senere marmor-) siddepladser blev leveret til borgerne og adelsmændene, som formodentlig medbragte deres egne puder.
Der var tunneller fra bygningerne ved siden af teatret, hvorigennem gladiatorer, vilde dyr og dekorationer kunne bringes ind i arenaen. Elevatorer og remskiver hævede og sænkede rekvisitter og løftede dyr til overfladen til showet. Der er tegn på eksistensen af store hydrauliske mekanismer og ifølge gamle skrifter var det muligt hurtigt at oversvømme arenaen, formodentlig via en forbindelse til en nærliggende akvaviadukt.
I 217 blev Colosseum voldsomt beskadiget af en stor brand formentlig fra et lynnedslag. Branden ødelagde de øverste niveauer af amfiteaterets indre. Gladiatorkampe er sidst nævnt omkring år 435. e Kr.
Selvom Colosseum igennem årene delvist er ødelagt på grund af skader forårsaget af jordskælv og stenrøvere, er Colosseum stadig et ikonisk symbol på det kejserlige Rom.
