Hans Fugl, der var uddannet skolelærer, var den yngste i en søskendeflok på ni og kom fra et lille fattigt husmandsted i Horslunde på Lolland. I en alder af 33 år - efter at have fået en folkeskolelæreruddannelse- besluttede han at immigrere til Argentina.
LÆS OGSÅ: Danskerne på pampassen
De første fem år i landet boede han i Buenos Aires og arbejdede som mælkemand. I 1849 rejste han i sydøstlig retning ud på pampassen og slog sig ned i den lille by Tandil. Byen ligger i et kuperet terræn på op til 500 meters højde som en oase på den flade pampas. Hans Fugl købte jord i Tandil og begyndte at dyrke hvede. Han viste hurtigt evner som landmand, og i de kommende år opdyrkede han mere og mere jord. Lokalt engagerede han sig i et møllebyggeri - møllen blev trukket af heste. I tilknytning til møllen etablerede han et bageri med stor succes. Da han var den eneste i Tandil med en boglig uddannelse, blev han udpeget som formand for en nydannet retssikkerhedskommission i byen. Han blev også kirkeværge, skoleformand og formand i jordfordelingskommissionen. Ud over alle disse aktiviteter engagerede han sig også i områdets infrastruktur og fik forbedret diligenceforbindelsen fra Tandil til Buenos Ares.
200 danskere i Tandil i 1870'erne
Hans Fugls danske rødder fornægtede sig ikke under hans ophold i byen, og han forblev tro mod sit fædreland. I 1851 var han på besøg i Danmark og fortalte her begejstret om mulighederne for at drive landbrug i Argentina. Det førte til, at 19 venner og slægtninge, blandt andet hans 25 år yngre søsterdatter, som han blev gift med, rejste med "hjem" til Tandil i 1852.
Den lille koloni var via brevskriveri hele tiden i kontakt med familierne i Danmark og det førte til, at flere og flere danskere rejste til området på pampassen som emigranter. Og i begyndelsen af 1870'erne boede der over 200 danskere i Tandil. I sit hjem holdt Hans Fugl ugentlige gudstjenester, og han var også med til at stifte Det Protestantiske Selskab, som senere udviklede sig til en dansk menighed med kirke og skole ikke alene i Tandil men i nabobyerne Tres Arroyos og Necochea.
Retur til Danmark
Hans Fugl fik efterhånden en central rolle i udviklingen af den danske koloni på pampassen, og der var stor respekt om hans indsats ikke mindst hos argentinerne. Alligevel valgte han efter 27 år i Argentina at vende hjem til Danmark i 1871. Han døde år 1900 netop på det tidspunkt, hvor de fleste danske immigranter kom til de tre byer på pampassen. De medbragte idéerne om den grundtvigianske folkehøjskole, og efterhånden opstod et levnede kulturliv baseret på danske traditioner indenfor skole, højskole, andelsbevægelse og kirke i de tre byer.
I dag er det 3. og 4. generation af danske efterkommerne, som bor på pampassen. Alle har integreret sig i det lokale liv blandt argentinerne, men samtidig har de bevaret tilknytningen til Danmark. Mange af dem taler flydende dansk foruden spansk, og danske skoler og kirker eksisterer stadig. Desuden sendes børnene ofte på studieophold af kortere eller længere varighed i Danmark
Danske traditioner og kultur
Mange 4. generations dansk-argentinere gifter sig med argentinere, som kun taler spansk, og her vil det danske sprog formentlig langsomt gå i glemmebogen. I deres hjem oser det imidlertid af Danmark, danske designmøbler, danske lamper, dansk porcelæn m.v. samt danske aviser, ugeblade og bøger fylder reolerne. Det var deres bedsteforældre og forældre, som valgte at fastholde tilknytningen til Danmark, og dette bånd videreføres stadig mere end 150 år efter Hans Fugl som den første dansker kom til Argentina i 1844.
Faktaboks Argentina
Befolkning: cirka 43 millioner
Hovedstad Buenos Aires: Cirka 13 mio. indbyggere
Areal: 2,8 millioner km2
Landbrugsareal: cirka 27 millioner hektar
Landmænd: cirka 200.000
