Byens historie går tilbage til 1652, da den hollandske opdagelsesrejsende, Jan Van Riebeeck, og hans kone, Maria de la Queillerie, etablerede den første forsyningsstation for Det Hollandske-Ostindiske Kompagni. De byggede nemlig et træfort lige ud til bugten. Riebeecks efterfølger, Zacharias Wagenaer, udbyggede imidlertid fortet allerede fra 1666 til 1679 i sten og cement som værn mod fjender. Navnet er Castle of Good Hope. På Castle of Good Hope får man et berigende indblik i Sydafrikas historie fra de første opdagelsesrejsende, der gik i land i 1503 og frem til apartheids ophævelse i 1994. Den imponerende fæstning med dens 10 meter høje mure og voldgrave en del af vejen rundt om fortet ligger i dag knap en kilometer inde i byen nær centrum. Da det blev bygget, lå det lige ud til vandet. Men i 1930´erne og 1940´erne blev en masse land omkring stedet inddæmmet fra havet blandt andet for at anlægge den store industrihavn, samt bydelen Victoria og Alberts Waterfront. Da verdenshandlen voksede hos de europæiske stormagter, udvidede de handlen til Østen i 1500-tallet via Bosporusstrædet. Men da Konstantinopel (i dag Istanbul) blev erobret af tyrkerne i 1453, blev denne handelsrute lukket for europæerne.
LÆS OGSÅ: Levende havnemiljø i Kapstaden
Søvej syd om Afrika
De skulle finde en ny søvej syd om Afrika, og mange ekspeditioner blev sendt ud fra Europa. Den første, der rundede Kap Det gode Håb, var portugiseren Bartholomeu Dias i 1488, og året efter lykkedes det Vasco da Gama at finde ruten til Indien syd om Afrika. Men først i 1503 gik en anden opdagelsesrejsende, Antonio de Sladanha, i land i bugten ved Taffelbjerget. Her på bjergskråningerne fandt han masser af vand. Fundet af vand ændrede Sydafrikas historie, fordi det betød, at man her kunne oprette en koloni, hvor de opdagelsesrejsende og handelsskibene kunne få vand og andre forsyninger på den lange vej mellem Europa og Sydøstasien.
Byggeriet af Castle of Good Hope var et kæmpeprojekt, hvor de fleste materialer blev fundet lokalt, men flere materialer måtte dog fragtes hertil fra Holland.
Blandt andet blev de røde mursten, som handelsskibene dengang havde med som ballast i bunden af de store træsejlskibe, brugt særlige steder i de nye bygninger i fæstningen.
Andre byggematerialer i form af limsten blev brudt på Taffelbjergets sider og på slæder bragt ned til vandet. Mens andre materialer blev hentet i et limstenbrud på Robben Island 11 km ude i Taffelbugten. Fundamentet til fortet er fem meter bredt og over tre meter dybt. Fortet er bygget i stjerneform med fem bastioner - Leerdam, Buuren, Katzenellenbogen, Nassau og Oranje – alle opkaldt efter hovedtitlerne til Philip William, den hollandske prins af Orange. Der er 180 meter mellem hver af bastionerne. Hver af bastionerne husede en garnison med opholdsrum for soldaterne, magasiner, forretninger og specialiserede produktionscentre som smedjer og bagerier. En del af fortet, der vendte mod havet havde voldgrave mere end 10 meter brede. Bygningerne inden for murene er for de flestes vedkommende bygget i fire etager.
Guvernørbolig
I 1695 blev der indrettet en guvernørbolig i forbindelse med en forsvarsmur bygget diagonalt over gården for at beskytte fortet fra et landangreb. Guvernørboligen havde tilhørende kontorer samt et rådhus, der også fungerede som kirke. Ligeledes blev der indrettet indkvarteringsmuligheder for de handels- og søfolk, som passerede stedet. Udover det administrative personale boede der også private borgere inden for voldene og naturligvis de slaver, som man anvendte. Det var ikke sorte slaver men slaver hentet i Østen.
I dag er der indrettet flere museer i de gamle bygninger, der er Sydafrikas ældste. Her er blandt andet militærmuseum, hvor man kan se militære uniformer, våben, beskrivelser af forsvaret af kolonien med videre. Her er også et museum med malerier, møbler og andre brugsgenstande, som fortæller om fortets første tid. Du kan også komme ind og se et svømmebassin, bageriet og officerernes opholdssteder.
