EU-regler har i et par år nu medført, at flyselskaberne skal betale dig op til 4.500 kroner, hvis de bliver forsinkede eller aflyser et fly, du er ombord på. Men det er ikke noget, de gør opmærksom på. Derfor er der dukket en række virksomheder op, der hjælper med at kræve dine penge ind. På kort tid er der skabt et stort marked for denne type service.
Læs om reglerne herunder:
Reglerne om erstatning for flyrejser
Reglerne omkring erstatning i forbindelse med flyforsinkelse er nedskrevet i EC Regulation 261.
Reglerne gælder for flyveture i, til eller fra EU. Så længe enten afrejse eller landingsdestination er et EU-land, så gælder reglerne. Hvor meget du får i erstatning afhænger af, hvor lang tid du er blevet forsinket.
For en tur på 1.500 kilometer eller mindre, er det 250 euro. Det svarer til 2.00 kroner. Her skal flyet være forsinket bare i to timer, så har du krav på erstatning.
Mellem 1.500 og 3.500 kilometer giver 400 euro eller 300 kroner. Erstatning udløses ved en forsinkelse på tre timer.
Hvis turen er på 4.500 kilometer eller mere – det vil sige i praksis til Amerika, Asien eller Mellemøsten – får du hele 600 euro, 4.500 kroner, hvis flyet er forsinket i fire timer eller mere.
Din erstatning tager tid
Fra flyet er forsinket, og du sender sagen ind til en af de mange virksomheder, der kræver dine penge ind, går der nemt 6-12 måneder, før pengene er dine.
Årsagen til dette er, at flyselskaberne tilsyneladende gør, hvad de kan for at trække sagen ud. De håber måske, du dropper kravet, fordi at det virker håbløst?
Selv hvis flyselskaberne bliver dømt i retten – som det for nyligt skete for et dansk flyselskab – kan det tage lang tid, før pengene står på din konto.
Undertegnede har selv haft fornøjelsen af at slås mod Norwegian med Flyhjaelp.dk ved min side. Dette tog samlet lidt over et halvt år, fra sagen blev anlagt til 2.800 kroner, før to billetter ved et aflyst fly tikkede ind på kontoen.
Ingen penge for private ture og helikoptere
EU-reglerne gælder ikke for private og chartrede flyveture. Det gælder alene for almindelig og kommerciel flytrafik. Du kan ligeledes ikke få dine penge tilbage, hvis du har købt eksempelvis en helikoptertur eller anden oplevelsesgave.
Reglerne gælder ligeledes ikke, hvis aflysningen eller forsinkelsen skyldes forhold, flyselskabet ikke kan klandres for. I praksis betyder det visse tekniske problemer og herudover primært problemer med vind og vejr.
Hvis det hagler golfbolde, eller en vulkan spytter aske ud over det europæiske luftrum, får du ikke erstatning for flyturen. Her sikrer andre EU-regler dog fortsat, at flyselskabet indkvarterer dig ved nærliggende hoteller og sikrer dig mad og drikke i den tid, du er forsinket på din rejse.
Flyselskaber trætte af reglerne
De europæiske flyselskaber er selvsagt trætte af reglerne. Du kan få erstatning på 2.000 kroner for en billet, der har kostet 200 kroner, hvis flyet er mere end to timer forsinket.
Enkelte flyselskaber har udtalt, det kommer til at gå udover flysikkerheden – udtalelser, de heldigvis senere har trukket tilbage. Indtil nu er der intet der tyder på, de velmenende europæiske regler kommer til at have indflydelse på flysikkerheden fremadrettet.
Til gengæld kan det tænkes at flere fly kommer til at afgå til tiden. Alt andet er simpelthen for dyrt for flyselskaberne!