×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 146

5 råd før du booker hotel i Las Vegas

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Las Vegas kan være en dyr by, men lidt omtanke inden rejsen kan give ekstra lommepenge. Las Vegas kan være en dyr by, men lidt omtanke inden rejsen kan give ekstra lommepenge. Foto: LVCVA.

SPIL: Las Vegas er en fantastisk og meget intens oplevelse. Hovedgaden The Strip sover aldrig, og de mange hoteller giver rig mulighed for underholdning - både hvis du er til kasinoer og hvis ikke.

Las Vegas er en skøn by at holde ferie i. Men inden du rejser til byen er der nogle råd, der kan spare dig for en masse penge.

Penge at spare på ferien

Der er nemlig stor forskel på at booke et hotel på The Strip og lidt udenfor, ligesom der er flere ting du skal være opmærksom på i det hele taget, når du booker.

Jeg - Halfdan Tim - iværksætter og rejseblogger på BilligeFlybilletter har netop været i Las Vegas. Og her kommer fem råd, du helt sikkert vil have gavn af, inden du tager til spillebyen på ferie.

Her får du - skrevet, mens undertegnede (Halfdan, iværksætter og rejseblogger på BilligeFlybilletter.dk) sidder i fly fra netop Las Vegas til Los Angeles - 5 ting, du bør vide, inden du booker hotel i Las Vegas.

Skatter og drikkepenge

USA er et specielt land hvad angår priser.

Hvis du er på restaurant og vælger en steak til 30 dollars får du tre dollars i moms, når du får regningen - og det forventes, du betaler 15-20 % (fem dollars cirka) i drikkepenge oveni. Din steak til 30 dollars koster altså reelt cirka 40 dollars.

Sådan er det også med hoteller. Skatten er bare højere.

Når du booker hotel i Las Vegas ser du en pris - og når du så checker ud betaler du 32 dollars per nat i ekstra skatter (!). Har du et stramt budget skal du derfor være opmærksom på, at prisen per overnatning faktisk er 200 kroner højere end hotellet skriver.

Hotellerne har ikke tradition for at medtage skatter og afgifter i deres priser. På en 10 dages tur bliver det til en ekstraregning på 2.000 kroner - godt at være opmærksom på før du tager af sted.

supermodel-hannah-davisLarm midt på The Strip

Bor du på The Linq, Planet Hollywood eller andet hotel midt på The Strip larmer det. Når du er på dit værelse, er det for at sove, men især torsdag til lørdag kan du godt høre Las Vegas give den gas.

Hvis du prioriterer nattero, så tag et hotel, der ligger i udkanten af The Strip (Las Vegas Boulevard) fremfor midt på. Drop Treasure Island og prøv Hilton Grand Vacations Suites i stedet.

Hotel uden kasino

Las Vegas er kendt især for sine mange kasinoer. De kommer af, at Nevada - staten Las Vegas ligger i - i lang tid var den eneste i USA, der tillod gambling. For at få del i de mange indtægter forbundet med gambling er det tilladt i det meste af USA i dag, men gamblingens sande hovedstad er stadig Las Vegas.

Hvis du ikke har lyst til fristelsen findes der dog flere hoteller uden tilhørende kasino - herunder Hilton Grand Vacations Club & Suites, hvor du kan få værelser fra 700 kroner per nat udenfor de store konferencer og events.

Men hvis du skal have den sande Las Vegas oplevelse, så sker det midt på The Strip med hoteller som Flamingo, The Linq, The Westin, Bellagio eller MGM. Med kasino og hele svineriet.

las-vegas-nat-ferie-rejser-hotelMad er dyrt på hotellet

Du skal spise i Las Vegas, men priserne er generelt høje, hvis du gerne vil spise andet end fastfood. Restauranter på The Strip serverer ikke meget for under 30 dollars (200 kroner) per person, og du skal betale 15-20 procent oveni i form af drikkepenge som i resten af USA. Overvej de sundere fastfood-restauranter som Habit og meximad-kæden Chipotle (anbefalelsesværdig hurtig og billig mad!) - ellers har Starbucks også et udmærket udvalg, hvis det skal koste under 15 dollars per måltid.

Man bør dog penge på et par gode måltider, mens du er der. Bellagio - verdens dyreste hotel, da det åbnede i 1998 - serverer en overdådig buffet for ca. 60 dollars per person. Hooters og Hard Rock Cafe har deres egne respektive hoteller. Og som det jo er med USA, skal du ikke gå langt for at finde et lækkert steak-house.

Brug Uber fra lufthavn og hotel

Las Vegas har en monorail og en række busser - men den offentlige transport er ikke værd at skrive hjem om. Når du skal rundt i byen, sker det derfor enten på ben eller med hyrevogn.

Siden 2015 har det været muligt at bestille Uber og Lyft i byen. Du bruger din smartphone til at kalde en vogn til dig. En privat person kommer og henter dig og sætter dig af hvor du skal til. Betaling foregår i app'en og med GPS er du sikker på at få den hurtigste og bedste rute. Uber findes også i København, mens Lyft alene er en amerikansk virksomhed.

Det er en markant bedre oplevelse, end den du får med taxier i byen. Taxier i Las Vegas er dyrere, chaufførerne kører værre (for de bliver betalt efter hvor meget benzin de bruger) og de bruger kun sjældent GPS.

Har du ikke Uber i forvejen anbefaler jeg at installere app'en med det samme, du kommer til Las Vegas og bruge den som primært transportredskab. Husk at give drikkepenge i kontanter, hvis du får en særligt god oplevelse af din chauffør og opfør dig ordentligt - du kan rate chaufføren, men han kan også rate dig.

Senest ændret Søndag, 07 februar 2016 08:53

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.