Gennem foråret 2016, nærmere bestemt marts og april, rejste jeg rundt i Europa og oplevede live fodbold til ikke færre end 18 kampe. Lyder det som enhver fodboldfans drøm?
Her får du et uddrag af mine fodboldoplevelser fra tre forskellige fodboldbyer i Europa.
Berlin - fremtidens fodboldby
Berlin er en af danskernes favoritbyer, når det gælder weekendture og miniferier. Berlin er tæt på Danmark, du kan flyve dertil for næsten igen penge, og så er Berlin fyldt med oplevelser af enhver art.
Byen er knap så kendt som fodboldby, men det kommer helt sikkert til at ændre sig i fremtiden. Tysk fodbold stormer frem i europæisk sammenhæng, og Berlin er ved at hægte sig på det tyske "fodboldtog".
Den store klub i Berlin er Hertha Berlin, som jeg havde fornøjelsen af at opleve på det historiske Olympiastadion i Vestberlin en råkold onsdag aften i begyndelsen af marts mod nedrykningstruede Eintracht Frankfurt. Hertha vandt kampen 2-0 og er i skrivende stund, snublende tæt på at kvalificere sig til Champions League efter sommerferien. Klubben spiller sine hjemmekampe for ikke mindre end 50.000 tilskuere i gennemsnit. Et antal som mange andre storklubber i Europa misunder dem.
Ingen fodboldby er fuldendt uden en lokalrival, og i Berlin hedder den næstbedste klub Union Berlin. Klubben spiller i indeværende sæson i 2. Bundesliga (næstbedste række), men det ville ikke overraske mig, hvis klubben inden for et par sæsoner er at finde en den bedste tyske fodboldrække, og så er Berlin for alvor ved at blive en fodboldby, man skal regne med i Europa.
Fra sæsonen 2016/17, kan du i øvrigt komme billigt på endagsture til Hertha Berlins kampe med Fantours-fodboldrejser.dk.
Madrid - verdens bedste fodboldby
Videre til Madrid, en by som måske er hjemsted for to af verdens bedste fodboldhold lige nu. Der er selvfølgelig gigantklubben, de hvidklædte fra kongeklubben Real Madrid. En klub hvor verdensstjernerne står i kø for at komme på banen. Den mest vindende klub i Champions Leagues historie, med hele 10 titler og sammen med FC Barcelona, selvskrevet til at slås om det spanske mesterskab hvert år.
Hjemmebanen Santiago Bernabéu har plads til ikke mindre 85.000 tilskuere og har sjældent mange ledige sæder, når "galácticos" løber på banen. Real Madrid er lige nu i semifinalen i årets Champions League og dermed tæt på deres 11. titel - en rekord som næppe bliver slået lige foreløbigt.
På min tur til Madrid havde jeg den nærmest surrealistiske oplevelse at opleve Real Madrids verdensstjerner på udebane mod Getafe, en klub fra udkanten af Madrid, måske bedst kendt for Michael Laudrups tid der som træner. På netop denne regnvåde lørdag i de sydlige forstæder til Madrid, løb et af verdens bedste fodbold på banen og vandt overbevisende 1-5.
Dagen efter, på en højhellig søndag, denne gang tæt på centrum af Madrid, fik jeg lov til at opleve et stadion, jeg længe har ville gæste, nemlig Atlético Madrids berygtede Vicente Calderón. Atlético Madrid som altid har været nummer tre i Spanien (efter FC Barcelona og Real Madrid), gør det i disse år helt fantastisk og er ligesom Real Madrid også lige nu i Champions Leagues semifinaler, hvilket har skabt forudsætningen for en gentagelse af finalen fra 2014, hvor netop Real Madrid og Atlético Madrid mødte hinanden i Champions League finalen i Lissabon, en finale som Real vandt med 4-1 i forlænget spilletid.
Denne søndag udspillede Atlético gæsterne fra Granada og vandt sikkert med 3-0 og ligger lige nu nummer to i den spanske La Liga, á point med nummer ét FC Barcelona. Stadion Vicente Calderón har altid været berømt og berygtet for den fantastiske stemning, der hersker på stadion. De godt 55.000 tilskuere gjorde deres til at bære holdet frem, mens solen bagte ned over Madrids rød-hvide fodboldstolthed.
Lissabon - verdens største fodboldklub?
Endnu et stop på min fodboldtur var i et af Europas yderste hjørner mod sydvest, nemlig i Lissabon. Mit første besøg i byen, og jeg blev meget positivt overrasket, både med hensyn til selve byen, maden og menneskerne, men også med Lissabon som fodboldby. Under mine to uger i Lissabon, blev det til ikke færre end fem fodboldkampe, hvor jeg fik en lille smagsprøve på den lokale fodboldkultur, og jeg oplevede, hvor fodboldgale portugiserne egentligt er.
Første kamp var Benfica hjemme på Estádio da Luz mod Braga, en anden klub fra Portugal, som de seneste år har gjort det godt i europæiske sammenhæng og blandet andet har været i Europa League finalen.
Denne fredag aften vandt Benfica overbevisende med hele 5-1 og ligger lige nu til at vinde det portugisiske mesterskab. Benfica hævder selv, at være verdens største fodboldklub mål på fans i hele verden, det skal stå usagt om dette er korrekt, men stemningen på hjemmebanen Estádio da Luz med godt 62.000 tilskuere var fantastisk. Hele stadion var medlevende og skabte en imponerende kulisse, når samtlige tilskuere stod op, hoppede og sang.
Godt 30 minutter med tog uden for Lissabon spiller den lille klub GD Estoril på et meget lille stadion. Selvom klubben spiller i den bedste række Primeira Liga, fik vi stukket en gratis billet i hånden af en tilfældig ved ankomst til stadion. Selve kampen mod P.Ferreira regnede næsten væk og stort set samtlige tilskuere på det uoverdækkede stadion måtte fortrække til gangene under stadion. Estoril vandt kampen 1-0.
Mandag aften i det hyggelige Belém-område i Lissabon og endnu en mindre Lissabon-klub, nemlig Os Belenenses tog hjemme på Estádio do Restelo imod lokalrivalerne og "storebror" fra Sporting (den anden store klub i Lissabon, ud over Benfica). Belém ligger oppe af bjerget og fra stadion har samtlige tilskuere udover den tusind kilometer lange Tajo-flod, som munder ud i Atlanterhavet ved Lissabon. Et smukt syn, hvis fodboldkampen skulle blive for kedelig. Gæsterne fra Sporting, hvis fans fyldte mere end halvdelen af stadion, vandt kampen 2-5 og fulgte lige akkurat med Benfica i toppen af Primeira Liga.
Efter en uge i Lissabon, fik jeg oplevelsen af Sporting Lissabon på hjemmebane. Klubben hedder i virkeligheden Sporting Clube de Portugal, men kaldes Sporting Lissabon eller blot Sporting og er en af de "tre store" i portugisisk fodbold, de to andre er Benfica og FC Porto. De tre klubber har siden 1935 skiftedes til at vinde mesterskabet på nær to år, hvor henholdsvis Boavista (i 2001) og Os Belenenses (i 1946) dristede sig til at vriste mesterskabet ud af hænderne på de tre storklubber. Benfica i øvrigt med 34 mesterskaber (og på vej mod nummer 35 i 2016), som rekorden.
Sporting hjemme på Estádio José Alvalade med 50.000 tilskuere, kun et par lange stenkast fra Benfica hjemmebane og endnu engang en fantastisk stemning på stadion. Sporting vandt 3-1 over den lille klub Maritimo og ligger lige nu til en andenplads i Primeira Liga, dog kun to point efter Benfica med tre kampe tilbage af sæsonen.
Den sidste kamp i Lissabon, blev en afsked med manér. Champions League kvartfinalen mellem Benfica og tyske Bayern München og et gensyn med Estádio da Luz. Denne gang fyldt til bristepunktet med 67.000 tilskuere, heraf godt 6.000 tyske gæster. En hel fantastisk ramme om kampen, og da Benfica kommer foran 1-0 efter 27 minutter eksplodere stadion i glædesrus. Tyskernes 1-0 sejr i første kvartfinale i München er dermed udlignet, og Benfica har en chance for at slå et af verdens bedste fodboldhold ud af Champions League. Glæden er dog kortvarig, og kampen slutter som bekendt 2-2, dermed er Bayern videre. Som så mange gange før får den tidligere engelske fodboldspiller Gray Lineker ret med hans citat; "Fodbold er et simpelt spil, hvor 22 spillere løber rundt og sparker til en bold i 90 minutter, en enkelt dommer laver et hav af fejl, og tyskerne altid vinder til sidst".
Læs mere om mine fodboldrejser på min rejseblog på VisitFootball.dk.
