Sydney er mere end operahuset

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Jørn Utzons operahus i Sydney er byens vartegn, men her er meget mere at se på ferien. Jørn Utzons operahus i Sydney er byens vartegn, men her er meget mere at se på ferien. Foto: Aage Krogsdam.

SYDNEY: Det store jumbo jetfly drejer i en stor bue ind over Sidney, Australiens største by, og pludselig ser jeg det – Sidneys berømte varetegn, den danske arkitekt Jørn Utzons berømte operahus.

Med de perlemorshvide tage udformet som sejlene på et skib ligger operaen blotlagt lige ud til havnen på en lille halvø – tidligere sporvogns remisse - som et markant varetegn for byen lige overfor Sydney Harbour Bridge, som ses til venstre for operahuset.

Det gav et helt gib i mig, jeg fik nærmest gåsehud ved at se operahusets hvide tage blinke i solen. Det havde længe været et stort ønske for mig, at se det arkitektoniske mesterværk, og nu ser jeg det.

Darling Harbour

Få minutter efter lander vi i Sydneys internationale lufthavn og efter bagagemodtagelsen, går det med hurtigtog ind til byens centrum, hvor jeg har valgt et hotel i Darling Harbour med udsigt over den flotte havn. Darling Harbour er et forlystelsesområde bygget på havnefronten i den tidligere fiskeri- og industrihavn.

Her finder du hoteller, restauranter, barer, caféer, souvenirbutikker, et stort akvarium, x Cinema biograf, en mini zoo og lystbådehavn. I dag et meget eftertragtet sted for turister, men også for hele byens befolkning.

I sommerperioden er her sort af besøgende og ikke så langt herfra, ligger restaurant Slip Inn, stedet hvor kronprins Frederik mødte Mary Donnaldson under de olympiske lege i Sydney i 2000.

Sydney Cove

Hotellet ligger nær byens centrum og er et godt udgangspunkt for en gåtur rundt i millionbyen med alle de historiske steder. Men jeg vil starte min rundtur netop ved havnen nær operahuset.

Derfor tager jeg undergrundsbanen nær hotellet ned til Circular Quay lige over for operahuset. Det var her, at en lille engelsk flåde under ledelse af kaptajn Arthur Phillip med sine 11 skibe og 1150 mand heraf 700 straffefanger, landede i 1788.

Bugten, der lå i læ for Stillehavet, var i 1776 af den store opdagelsesrejsende James Cook blevet kaldt Port Jackson efter den næstkommanderende i det engelske flådeministerium Sir George Jackson.

Arthur Philip omdøbte efter landgangen stedet til Sydney Cove, og det er her Operaen ligger. På den modsatte side af Sydney Cove, kommer jeg til pynten The Rocks, hvor den store buebro Sidney Harbour Bridge – også en af byens store ikoner - også kaldet bøjlen - fra 1932 troner højt over havneområdet og forbinder centrum med bydelen mod nord.

Jørn Utzons Operahus

Efter en lidt anstrengende trappetur kommer jeg op på broen og går ud midt på den. Herfra er en storslået udsigt med Sydneys skyskrabere i baggrunden og med udsigt til byens verdens berømte ikon den danske arkitekt Jørn Utzons Operahus.

Operaen står som en arkitektonisk perle på en lille, tidligere sporvognsremisse ud i havneområdet. Et besøg og en rundgang i operahuset er et must.

Bagved ligger den store Botaniske have med træer, planter og blomster bragt til Australien af emigranter fra hele verden i nationens første 100 år.

Circulay Quay

I havneområdet ved Operahuset ligger Circulay Quay med et hav af hoteller og restauranter.

Ved Circulay Quay er der et myldrer af turbåde og færger, der afløser hinanden ved anløbsbroerne, mens sproget fra de mange turister og lokale røber deres herkomst fra alle egne af kloden.

I den lille vig ved Circulay Cuay oprindeligt kaldt Sydney Cove af de første nybyggere, voksede det australske samfund bogstaveligt talt op af ingenting og blev til den stolte nation, vi kender i dag med næsten 25 mio. indbyggere.

australien-ferie-rejseDen store indkøbsgade

Har du stadig gode ben, kan du slentre ad den store forretningsgade George Street tilbage mod centrum. Her besøgte jeg det store indkøbscenter indrettet i tre etager i den store flotte bygning, Queen Victoria Building fra slutningen af 1800-tallet.

Dog gå ikke glip af et smut over til Pitt Street med det 270 meter høje Sidney Tower med udsigtsplatforme og revovling restaurant.

Som nabo til Queen Victoria Building ligger byens gamle rådhus, hvor der blandt andet er nedgang til undergrundsbanens station City Hall, hvorfra der er direkte tog til lufthavnen, der ligger cirka 25 kilometer uden for byens centrum helt ude ved Stillehavet.

www.visitsydney.com

Senest ændret Torsdag, 04 februar 2016 10:40

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.