×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 141

Frederiksbergs bedste brunch

Udgivet i Mad
Bedøm denne artikel
(6 bedømmelser)
Frederiksberg har masser af gode brunch-steder. Frederiksberg har masser af gode brunch-steder. Foto: Marie Falke Petersen.

BRUNCH: Frederiksberg er på alle måder centralt for københavnerne, og mange turister elsker også at lægge vejen forbi.

Bydelen har et stort udvalg af Danmarks bedste restauranter, specialbutikker og gode kaffebarer, og hvis man er til lækker brunch – så er Frederiksberg er et herligt område at udforske. Fritidsmagasinet.dk dykkede ned i brunch-menuerne, og her giver vi dig vores bud på de bedste af slagsen!

Sokkelund Café & Brasserie
Sokkelund ligger på hyggelige Smallegade og har imponerende brunch-menuer med titler som "Den lette brunch" og "Hangoverbrunch". Hangover-brunchen består blandt andet af en god og saftig burger, hjemmelavede pommesfrites og pandekager, hvorimod Den lette bliver serveret med yoghurt, tomatsalat, laks og pandekager. Den klassiske Sokkelund brunch indeholder både lækker pebermarineret laks, ost og skinke-anretninger. Så uanset hvilket brunch-humør du er i, burde du nok kunne få stillet lysten hos Sokkelund. Brunchen kan bestilles i hverdagen fra 9-15, og i weekenden fra 9.30-15. Se mere her.

Laundromat Cafe
Den omtalte Laundromat cafe vinder top-karakter for sin finurlige stil, mangfoldighed og brunch-udvalg fra den anerkendte københavnske byguide AOK, og der er noget om snakken. Laundromaten ligger meget centralt på Frederiksberg med adresse på Gammel Kongevej. På cafeen kan du browse gennem – hold nu fast – 8000 bøger, som du kan læse i eller købe! Der tilbydes en børnebrunch med blandt andet røræg, pølser og hjemmelavede pandekager, samt en clean-eller dirty brunch. Clean brunch er 100 procent vegetar, mens dirty indeholder lækkerier som fransk ost, hjemmelavede pandekager, pølser og røræg. Læs mere her.


Granola
Granola diner/café vinder på alle måder points med den gennemførte indretning i bedste retro-stil, som mest af alt minder om 1930'ernes København. Cafeen tilbyder en dansk/nordisk brunch, og menukortet har et overtal af sunde valgmuligheder, samt et fornuftigt udvalg for vegetarerne. Gulerod-/ingefærsjuicen og milkshakes er et hit og kan varmt anbefales, men også havregrøden, det ristede rugbrød og ingefærshottet er værd at prøve! Indbydende cafe med en charmerende beliggenhed på Værnedamsvej.

Café Overfor
Overfor Forum ligger Café Overfor. Det er en typisk nordisk cafe med minimalistisk indretning, samt et iøjnefaldende skilt på væggen dekoreret med bokstaver i forskellige farver og former med teksten "Overfor". Hverdagsbrunchen, som bliver serveret fra 8-11, indeholder lækkerier som sønderjysk øl-pølse, Vesterhavsost og norsk laks, mens der på cafeen i weekenden findes en weekendbrunch med, "alt hvad hjertet begærer", som cafeen selv beskriver det. Buffeten kan du smage på fra 9-15.

Hvis du ikke er bosat på Frederiksberg eller i omegnen, kan du let finde hoteller i nærheden af de nævnte brunch-cafeer steder på en af de mange søgemaskiner. Se eksempelvis Expedia.dk for hoteller på Frederiksberg.

Senest ændret Lørdag, 19 januar 2019 09:48

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.