×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 73

Sikkert hjem i sommerferien

Udgivet i Bolig
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Omhu kan forebygge indbrud. Omhu kan forebygge indbrud.

INDBRUD: Ni ud af ti danskere bekymrer sig for indbrud i hjemmet i en eller anden grad – heldigvis kan man nemt gøre det sværere for indbrudstyven at komme ind, når familien er på sommerferie.

Mens danskerne tager ud i sommerlandet for at slappe af, har indbrudstyve ofte travlt i de halvtomme villakvarterer. Måske derfor svarer ni ud af ti danskere over 18 år i en ny undersøgelse, at de i en eller anden grad bekymrer sig om indbrud. Undersøgelsen er gennemført af Analyse Danmark på vegne af ABUS, der producerer forsikringsgodkendte låse, alarmer og udstyr til videoovervågning.

I fire ud af ti hjem har danskerne valgt at sikre sig mod ubudne gæster med ekstra sikkerheds-foranstaltninger.

• 19,8 procent har sat mere end én lås på en eller flere yderdøre
• 14,8 procent har installeret en alarm
• 14,7 procent har lås på et eller flere vinduer
• 4,5 procent har installeret videoovervågning.
• 58,3 procent har ikke sikret sig med nogle af de fire løsninger

– Mange tænker, at det er nemt at sikre sig mekanisk med låse, mens det er mere besværligt at sætte elektronisk udstyr op. Begge dele er dog vigtigt, og i de senere år er der kommet flere nye smarte løsninger, så man nemt selv kan installere overvågning i hjemmet uden hjælp fra professionelle, forklarer adm. direktør i ABUS, Kim Møller-Nielsen

Forebyg indbrud
I anledning af den nært forestående sommerferie har ABUS i samarbejde med Forsikring og Pension formuleret en række råd, der kan gøre det mere besværligt for indbrudstyve at trænge ind i ferieforladte hjem.

• Sørg for at have gode låse - ikke bare i hoveddøren, men i alle døre
• Alle vinduer bør have et eller flere solide beslag, der holder vinduet lukket
• Yderdøre skal helst have to låse, hvor den ene kun kan åbnes med nøgle - også indefra
• Sensorer, der tænder for det udendørs lys, kan afskrække indbrudstyve
• Lydalarmer får ofte tyven til at opgive indbruddet
• Få huset til at se ud, som om du er hjemme
• Lås haveredskaber inde

Senest ændret Mandag, 03 september 2018 14:00

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.