Men det er ikke ligegyldigt, hvordan man anlægger sit havebassin. Hvis man skal nå den optimale oplevelse, bør man søge råd og vejledning.
Havedam - havens midtpunkt
Skandinaviens største forhandler inden for anlæggelse af havedamme er Pondteam, der igennem de seneste 20 har udviklet en lang række produkter i samarbejde med ledende producenter af udstyr til havedamme.
Samtidig har firmaets medarbejdere med produktchef Niels Frausing i spidsen hele tiden udviklet nye ideer og testet en lang række af dem under mottoet, at det skal være nemt, gemt og funktionelt for haveejeren.
Da min kone Marianne og jeg besluttede, at vi ville have et havebassin midt i vores helt nye have, lavede vi en plan, hvorefter vi kontaktede Pondteam for råd og vejledning.
Plantegning af havedam
Først skal man lave en plantegning over dammen og måle, hvor mange kvadratmeter bassinfolie, der skal bruges. Når hullet er gravet, skal man huske at fjerne sten og lægge et tyndt lag grus, inden man anbringer et fiberunderlag.
Derefter lægges folie, og bruger man en folie 1 mm tyk, så har det en kvalitet som holder. Når folien er lagt ud, skal man anbringe en kantmåtte hele vejen rundt om bassinet, hvor planterne kan gro fast.
Det er ikke en god ide at bruge klyner, for fugle og fisk vil hakke og bide i det, og det giver dårlig vandkvalitet.
- Man behøver ikke benytte folie, man kan også købe færdige formstøbte bassiner og fordelen er, at det tager meget mindre tid at anlægge sin havedam ved brug af et færdigstøbt bassin, fortæller produktchef Niels Frausing.
Lille bæk i haven
Vi fulgte rådene fra Niels Frausing skridt for skridt ved etableringen af vores bassin. Den opgravede jord fra hullet i haven brugte vi til at lave en bæk med et fald på 10-12 procent over et bugtende løb på cirka ni meter.
Allerede før vi gik i gang med arbejdet med bassinet, havde vi indsamlet sten i alle størrelser fra 20 centimeter til cirka 50 centimeter og med en vægt fra 10 til 50 kilo fra nærliggende gårde.
Bassinet blev på tre gange fire meter og med en dybde på 110 centimeter på det dybeste sted. Med plads til cirka 5000 liter vand.
Teknisk udstyr i havebassin
Vi valgte en Vortex 10.000 pumpe og et trykfilter Bioclear 15.000 med indbygget UV-C filter med en 36 Wat pære. UV filteret fungerer på den måde, at vandet fra pumpen ledes forbi det elektrisk ultraviolette lysrør, og når bakterier og alger passerer forbi, bliver de dræbt eller gjort sterile af lyskilden.
Hos Pondteam er der en række guider til, hvordan man kan vælge en passende pumpe og filter til dammen illustrueret med en række fotos.
Efter at bassinfolien var på plads, var næste trin i anlægsarbejdet påfyldning af vand med vandslangen. Det tog cirka to timer at fylde cirka 5000 liter vand i bassinet. Vi lod derefter vandet stå natten over, således at folien kunne "sætte" sig rigtigt godt.
Vi sørgede for, at alle kabler var skjult i jorden, og nemt kunne trækkes retur Et bassin ser mest naturligt ud, hvis al teknik er gemt. Næste dag gik vi i gang med en finpudsning med afskæring af overflødig folie, samt anbringelse af natursten hele vejen rundt om bassinet.